Enhedslisten: Der er tre grunde til at frygte færre EU-regler for landbruget

Europa-Parlamentet besluttede her i foråret at udskyde en række rapporteringskrav til de europæiske virksomheder. Især borgerlige politikere glædede sig over afstemningsresultatet, der fulgte indstillingen fra EU-Kommissionen – for eksempel lød det efterfølgende fra Liberal Alliances Europa-parlamentariker Henrik Dahl:

- Vil du have færre regler, bedre konkurrenceevne og en chance for at drive virksomhed uden en juraeksamen? Så er det højrefløjen, du skal stemme på!

Miljøkonsekvenser

Spørger man venstrefløjen i det europæiske parlament, lyder der ganske andre toner. Enhedslistens Europa-parlamentariker Per Clausen fortæller således, at han er bange for, hvordan iveren for at deregulere erhvervslivet og dermed også landbruget på negativ vis vil kunne påvirke udarbejdelsen af den næste europæiske landbrugsreform. CAP-reformen skal vel at mærke forhandles under ledelse af et dansk formandskab i anden halvdel af 2025:

- For mig at se er der tre gode grunde til at frygte, at en reform af landbrugspolitikken også kommer til at indeholde ukritiske elementer af den jihad, som nogen i EU-Kommissionen synes at have erklæret mod eksisterende EU-regler, lyder det fra Per Clausen.

Den første grund er ifølge Per Clausen, at det at droppe rapporteringskrav og lignende til landmænd risikerer at skade både mennesker og miljø.

- Det vil, ud over de rent sundhedsmæssige konsekvenser, også betyde en ekstra regning til os, hvis eksempelvis stadig flere drikkevandsboringer må lukke, eller hvis søer og vandløb skal behandles for kemisk forurening. Bare se på, hvor dyrt det er at håndtere asbest, selv mange år efter det blev forbudt i Danmark, påpeger Per Clausen.

Kan koste job i landdistrikterne

Han mener også – og det er hans argument nummer to – at man med den nye politik kan komme til at svække den beskyttelse, som europæiske landmænd, slagterier, pakkerier, mejerier og andet har mod produkter fra lande med langt dårligere standarder inden for dyrevelfærd, pesticider, antibiotika, gødning, osv. end det, vi kender fra EU.

- For så længe vi har reglerne, er det muligt at kræve, at import skal leve op til nogle af de samme krav, men hvis vi slækker på reglerne, bliver det også sværere for os at bibeholde denne indirekte beskyttelse af europæisk landbrug. Dermed ser jeg også en risiko for at miste job i lokalsamfund over hele EU, hvis man ukritisk ruller mange regler tilbage, siger Per Clausen.

Eksportmuligheder forværres

At højrefløjen i Europa-Parlamentet skulle være garant for en bedre konkurrenceevne for det europæiske erhvervsliv og eksempelvis fødevaresektoren, vil Enhedslisten-politikeren absolut heller ikke skrive under på. Han mener faktisk – som grund nummer tre – at man ikke bør være blind for, at EU’s rygte for at have højere fødevarestandarder er en konkurrencemæssig fordel i mange markeder over hele verden.

- Det er med til, at europæiske producenter kan sælge ting som værende bedre kvalitet, at man mange steder også anser vores varer for at indeholde færre farlige kemikalier, være hormonfrie eller mindre skadelige for miljøet – alt sammen ting, vi ved påvirker indkøbsvaner for middelklasseforbrugere over hele kloden. At slække på vores regler, og dermed på vores rygte for et højt beskyttelsesniveau, frygter jeg derfor også potentielt set vil kunne skade eksportmuligheder og prisfastsætning for utallige europæiske producenter i fødevarekæden. Fra landmændene til dem, der forarbejder og sælger det endelige produkt, siger Per Clausen.

Deregulering er skadeligt

Han mener, at det jo netop er EU’s relativt høje standarder – herunder forbud mod hormoner i kød og brugen af de værste sprøjtegifte – der er med til både at beskytte europæiske forbrugere og ligeledes producenterne.

- Hvis ikke det var for vores forbud mod eksempelvis væksthormoner i dyr – eller insisteren på visse fødevarehygiejnestandarder når dyrenes skæres op på slagterierne – ville man kunne frygte et yderligere pres fra kæmpelandbrug uden for EU’s grænser. Det gælder jo både i forhold til kød fra USA, men også eksempelvis Australien, Brasilien, Argentina eller andre steder med en kæmpe produktion af kød, som måske ellers kunne udkonkurrere europæiske landmænd ved at benytte sig af genveje, vi ikke accepterer, siger Per Clausen.

Han giver derfor heller ikke meget for de borgerliges argumenter om, at mere regulering og flere regler altid er af det onde. Faktisk vil deregulering kunne skade erhvervsliv og landbrug, lyder argumentet:

- Selv om det er let at få EU’s regler til at virke som ligegyldigt bureaukrati og ekstraarbejder, synes jeg, man skal huske på, at de faktisk også ofte ender med at være til stor gavn for landbrugssektoren, mener Per Clausen.

LA: Bureaukrati og rapportering er ude af kontrol

Henrik Dahl (LA) holder dog fast i, at det var fornuftigt at droppe CSRD og CSDDD – forkortelser, der dækker over den jungle af europæiske rapporteringskrav, procedurer og skemaer, som både store og små virksomheder ifølge den liberale politiker skal bruge uanede mængder tid og penge på at finde rundt i.

- Og lad os nu være ærlige: EU-bureaukratiet og rapporteringen er ude af kontrol. Reglerne er uklare. Kravene er ude af proportion. Og i stedet for at løse problemer ender man med at opfinde nye. Det handler ikke længere om at gøre noget fornuftigt. Det er ikke nok for systemet. Det handler om at kunne dokumentere, at man har forsøgt – med det rigtige Excel-ark, i den rigtige mappe, med den rigtige reference til et direktiv, som kun specialiserede konsulenter og advokater forstår. Hvem kunne dog have forudset det? Det kunne de fleste. Men som så ofte i EU skal det åbenbart gå galt, før nogen tør indrømme, at der er noget galt, siger Henrik Dahl.

Derfor har Liberal Alliances repræsentant i Europa-Parlamentet været med til at støtte EU-Kommissionens forslag om at udsætte de næste bølger af rapporteringskrav. Efterfølgende har et bredt flertal i det danske folketing ligeledes sagt god for at udskyde EU-kravene om blandt andet bæredygtighedsrapportering.

- Det er ikke et tilbageskridt. Det er en tiltrængt opbremsning. For hvis man vil have, at virksomheder skal levere, må man begynde med at stille krav, der er til at forstå – og til at løfte. Det kan ikke passe, at man skal være advokat for at drive sin virksomhed. Og det er på tide, at EU gør sit for det, siger Henrik Dahl.

Store, forurenende landbrug skal klare sig uden støtte

Om oprøret mod lovjunglen eller kampen for flere krav til fødevareproducenterne vinder i arbejdet med den kommende CAP-reform, er endnu uvist. Sikkert og vist er det til gengæld, at Europa-Parlamentets venstrefløj vil kæmpe for en landbrugsreform, der med egne ord »vægter beskyttelse af mennesker, miljø og dyrevelfærd«. Det gælder også gruppen The Left in the European Parliament, som Enhedslisten har tilsluttet sig.

- Samtidig mener jeg, at det skal være en politik, der går efter at støtte udviklingen i landbruget, og som både fastholder og skaber nye arbejdspladser, ikke mindst i mindre byer og landdistrikterne, forklarer Per Clausen.

- Det betyder blandt andet, at den støtte, der gives, i langt højere omfang bør gives i forbindelse med omlægning til mere miljømæssigt forsvarlige produktionsformer og til at støtte landbrug, der tager bedre hånd om dyrevelfærd og natur. Til gengæld mener jeg, det er helt forkert at støtte kæmpestore landbrug, der benytter sig af metoder, der skader vores omverden, og som både kan og bør kunne klare sig uden støtte fra EU. Det betyder også, at jeg mener, landbruget er nødt til at bidrage mere til både beskyttelsen af vores vandmiljø og klimaet, og at det skal være blandt kravene for at få landbrugsstøtte, tilføjer Enhedslisten-politikeren.

Håber på mere økologi

Han og The Left in the European Parliament ser også gerne en øget omstilling til økologi.

- Det vil være med til at langtidssikre landbruget, holde fremtidige omkostninger nede, sikre at vi kan sælge højkvalitetsvarer internationalt samt være med til at sikre jobfastholdelse og udvikling i lokalsamfundene, mener han.

Den næste CAP-reform kommer til at gælde fra 2028.