Andelshaverne hos GASA Odense Frugt Grønt kan gennem producentorganisationen modtage tilskud til investeringer i for eksempel ny teknologi. Administrationen af ordningen er dog blevet meget mere pedantisk.
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor.
Hos GASA Odense Frugt Grønt er man glad for tilskuddet til frugt- og grøntsektoren, som producentorganisationen, PO, på vegne af sine medlemmer kan søge. Ordningen er en del af CAP 2023-27, og den danner en ramme, der skal sikre billig frugt og grønt produceret på den mest skånsomme måde.
Det er man hos andelsselskabet som udgangspunkt glade for, omend der følger gener med.
- Med ændringerne er der kommet langt flere krav om dokumentation, hvilket på en måde er fint nok, for det er skatteborgernes penge. Men nu er det blevet mere papir. Dokumentation, kontrol og evaluering skal give praktisk mening, siger direktør Jens Nannerup, GASA Odense Frugt Grønt.
Samtidig har myndighederne ændret betegnelser for nogle tiltag, og det komplicerer afrapporteringen yderligere:
- Så de har lavet om helt ned i lavpraktik. Det tjener ikke noget formål og besværliggør blot en ansøgning og opfølgning.
Halvandetårs ventetid på penge
Direktøren er ikke kun ærgerlig over papirarbejdet – en ændring i forhold til tidligere er lige så generende.
- Før kunne vi få en acontoudbetaling, men sådan er det ikke længere. Derfor kan der nu gå 15-18 måneder, som GASA Odense skal finansiere, før vi modtager pengene. Det presser likviditeten og øge renteomkostningerne, forklarer Jens Nannerup.
Begrundelsen for denne ændring er ifølge direktøren, at man har villet forenkle papirarbejdet med at administrere acontoudbetalinger:
- For sig selv, ikke for os, hvor det betyder, vi i stedet for en aconto i for eksempel oktober, nu skal søge udbetaling for alle tilskudspengene i februar ud fra en opgørelse, der gælder for hele året. Det tilskud, vi modtager for 2023, får vi først udbetalt lang tid efter sommerferien – sandsynligvis hen i efteråret i år, hvilket er urimeligt.
Flere gode end sure bær
På positivsiden for CAP-tilskudsordningen til frugt og grønt er der dog flest gode sider.
- PO-ordningen betyder nemlig generelt, at vores og andre danske avlere får mulighed for at investere i ny og miljøvenlig teknologi, der øger deres rentabilitet. Ordningen fungerer som en accelerator, der får vores medlemmer til at investere mere og gøre det tidligere, siger Jens Nannerup.
I PO-ordningen er det GASA Odense Frugt Grønts driftsfond, der er ejer investeringerne, og den giver brugsretten videre til avleren.
- En anden positiv ændring i forhold til tidligere er, at der er kommet mulighed for at hæve tilskudspuljen med 0,5 procent, hvilket for vores avlere næsten betyder fem millioner kroner mere i tilskud. Vi kan også få op til 80 procent af investeringen til eksempelvis miljøinvesteringer, hvilket også er positivt. Efter fem år er investeringen typisk afskrevet, og tilfalder derefter gartneren. I korte træk kan man sige, at CAP er mere besværlig, men der er flere penge til erhvervsudvikling.
Ordningen er 100 procent finansieret af EU.
GASA Odense Frugt Grønt
Bag kooperativet GASA Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. står 26 producenter. Selskabet har 25 ansatte. Der afsættes for cirka 1,1 milliarder kroner i 2022, hvilket svarer til omkring 40 procent af den danske frugt- og grøntproduktion.
Andelsselskabet er ejet af producenter fra hele Danmark. Salgsorganisationen sælger både økologiske og konventionelle frugter og grøntsager til grossister, foodservice og detailhandlen.
Kilde: GASA Odense Frugt-Grønt
Tilskud til PO for frugt og grønt
Anerkendte producentorganisationer, PO, kan til medlemmernes afsætning, rådgivning og produktion søge støtte.
Der kan også søges tilskud til for eksempel håndtering, pakning og opbevaring.
Det er også muligt at søge til forskning og udvikling af bæredygtige produktionsmetoder og klima og miljøtiltag, samt en række andre tiltag og projekter.
Tilskuddet er op til 80 procent af investeringsaktivet, men dog typisk 50%.
Kilde: Landbrugsstyrelsen, for fuldstændigt regelsæt, forpligtelser og kriterier se www.lbst.dk.
Følg EUs landbrugspolitik her i avisen
EUs fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med, i hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.