Oversigt: Sådan har EU's landbrugspolitik ændret sig under protester

I løbet af efteråret og især i 2024’s første vintermåneder har der været adskillige landmandsprotester og traktordemonstrationer. I den ene uge efter den anden har der for bare at nævne nogle været vejblokeringer i Tyskland, voldsomme protester i Bruxelles og adskillige demonstrationer i Frankrig og Spanien. På det seneste har det især været Østeuropa, der har været præget af protesterne.

Protesterne har regionale forskelle. I Spanien handler det for eksempel meget om vandforsyning, i Tyskland handler protesterne i høj grad om brændstofafgifter, mens det især handler om import af ukrainske varer i lande som Polen og Ukraine.

Fælles for dem alle er det dog, at grønne krav vedtaget i EU-regi er kilde til sin del af vreden ved disse protester, og det har da også ført til, at de nationale regeringer har skubbet presset videre ind mod Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen i den seneste tid har ladet sig påvirke til adskillige ændringer.

Her i artiklen har vi forsøgt at lave en opgørelse over, hvad protesterne har betydet for især Europa-Kommissionens ageren det seneste halve år. Både fremtidsplaner og nuværende regler er således blevet justeret undervejs.

Start på dialog

Selvom protesterne for alvor har taget fart i 2024, har opråbene fra landbruget i Europa dog været på vej i de senere år. Og derfor var Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, allerede klar med et forsøg på at gyde olie på vandene i efteråret, da hun holdt sin state of the union-tale.

Her talte hun om at undgå polarisering på området og om at åbne en strategisk dialog som endelig blev sparket i gang i januar i år. Initiativet har til hensigt at få landbrugets parter til at arbejde hen imod en vision for fremtidens landbrug i EU.

-Man kan i hvert fald sige, at det nok er Ursula von der Leyens forsøg på at strække en hånd ud til en landbrugssektor, der føler sig presset oven på mange grønne krav, lød det fra Landbrug og Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, da arbejdet gik i gang i januar.

Dialogen består af en række møder frem til sommer, hvor forskere, landbrugsorganisationer og grønne ngo’er blandt andet vil blive inddraget. Det er formentlig et forsøg på at finde fælles fodslag inden arbejdet med en ny CAP-reform bliver sat i gang, når der i efteråret er kommet en ny Europa-Kommission og et nyt Europa-Parlament på plads.

Der skal nemlig være Europa-Parlamentsvalg i løbet af det første uge i juni, hvorefter der også skal vælges nye kommissærer i de enkelte lande.

Justering af brakregler

Mens den strategiske dialog blev sparket i gang, gik en ny bølge af protester dog i gang, og det førte til, at kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen igen så sig nødsaget til at komme landmændene i møde, og at det ikke kunne vente, til arbejdet med den strategiske dialog er ovre til sommer.

Den 4. februar, mens Bruxelles var fyldt op med traktorer og halmballer på grund af demonstrationer, lod kommissionen det således vide, at man igen ville lade det være op til landene selv, om de vil braklægge fire procent af deres landbrugsarealer.

GLM-8, som brakkravet rettelig hedder, var ellers et af de store biodiversitetsinitiativer, da den seneste CAP-reform blev forhandlet på plads. Men det er i de fleste lande aldrig trådt i kraft som det ellers skulle i 2023.

Inden da nåede Rusland nemlig at invadere Ukraine, hvilket sendte kornpriserne på himmelfart, da verden pludselig så ud til at blive afskåret for store mængder af fødevarer fra de ukrainske og russiske landbrug.

Ikke i Danmark

Det betød, at det inden reformen trådte i kraft, blev muligt at dispensere fra reglen, da man ville holde dyrkningen på så højt et niveau som muligt. Det benyttede langt de fleste lande sig af i 2023, og nu bilver det altså også muligt i 2024.

Hverken sidste år eller i år har der været enighed i den danske forligskrads bag aftalen om landbrugsstøtten om at droppe brakkravet. Derfor har der været krav om at braklægge fire procent af al støtteberettiget jord i Danmark siden cap-reformen trådte i kraft, og det fortsætter i 2024.

Landbrugskommissær Janusz Wojchiekowski havde ellers i efteråret 2023 indikeret, at man ikke ville give lov til at dispensere endnu engang. Men det det ændrede sig altså i takt med at presset steg fra landmænd og medlemslande i starten af det nye år.

Planer lagt til side

Ud over justeringer i den nuværende regler, så valgte Europa-Kommission også i starten af februar at lægge flere planlagte politiske projekter til side. Mest prominent drejer det sig om det varselede pesticideudspil, det såkaldte SUR-udspil, som Ursula von der Leyen nu har lagt på hylden.

Forslaget er blevet et symbol på polariseringen. Der er ikke nogen fremdrift i Rådet (ministerrådet, red.) mere. Vi bliver nødt til at gøre noget. Derfor vil jeg foreslå kommissærkollegiet, at vi trækker dette forslag tilbage, sagde Ursula von der Leyen om tilbagetrækningen af forslaget den 6. februar.

De politiske ambitioner indeholdt et mål om at om at skære brugen af pesticider i EU ned med 50 procent inden 2030. Det bliver nu formentlig ikke til noget. Ursula von der Leyen pointerede dog, at der skal gøres noget ved sprøjtemidlerne når ”debatten er modnet”.

Afdæmpede klimaplaner

I de samme dage som pesticidforslaget blevet af bordet kunne europæerne også se Europa-Kommissionen komme med et udspil for en europæisk klimaplan.

Også her var der taget hensyn til klimaet på bagkant af de europæiske protester. Her var der nemlig ikke sat et konkret tal på den del af udledningen, som landbruget i Europa skal skære ned, hvilket ellers ifølge flere internationale medier, heriblandt politico.com, havde været planen i tidligere udkast, hvor der var planer om en reduktion på 30 procent landbruget.

Fokus på valgkamp

I den kommende periode vil landbrugsdiskussionen nok komme til at dreje sig om den kommende parlamentsvalgkamp. Hvad der sker fremover, vil således også i høj grad afhænge af, hvilke flertal der kan findes i det nye parlament, der finder sine pladser på den anden side af sommerferien.