Huldovervågning og -styring er et af de redskaber, som kan lede til en bedre sundhedstilstand og reproduktion.
I et indlæg på VikingDanmarks hjemmeside fortæller dyrlæge Line Fruergaard-Roed om huldovervågning og styring. Noget, som hun mener bliver vigtige redskaber i værktøjskassen den kommende tid, samtidig med overvejelser omkring foderpriser, forsyningsvanskeligheder og proteinkilder.
Line Fruergaard-Roed mener, at vi skal udfordre vanetænkningen på mange måder i forhold til fodring, både på grund af klimaforandringerne og forholdene uden for landets grænser.
- Den moderne malkeko bekymrer sig ikke om klima og udenrigspolitik og er avlet til at malke derudaf, det bedste den kan. Hvis input ikke er afstemt med koens potentiale, er der risiko for, at køerne malker sig til et huldtab, som vi ofte ser i starten af laktationen. Vores rolle er at styre den negative energibalance, som påvirker sundhedstilstand og reproduktion, begrænse huldtabet og tidsrummet koen udsættes for det, skriver hun.
Jeg forstår ikke, at en dyrlæge kan forsvare dyremishandling
Sundhed og reproduktion
Der er mange, som ude i besætningerne huldvurderer omkring afgoldning og ved nykælverne helt systematisk.
Line Fruergaard-Roed peger på, at dynamikken omkring køernes huld gennem goldperioden er vigtig, både for at kunne styre sundheden hos nykælverne, men også for at have en god reproduktion.
- Gode reproduktionsresultater kræver tre forudsætninger; koen skal tilbage i cyklus, hun skal vise os en tydelig brunst, og sidst men ikke mindst skal hun kunne holde på en drægtighed efter inseminering, beskriver hun.
Mens koens brunstytringer i høj grad styres af mælkeydelse og topydelse, er de andre to stærkt afhængige af koens huld.
- En samling af studier omkring emnet viser, at køer, der har et huld mellem 3,0 og 3,25 ved kælvning, kommer i cyklus/danner et gult legeme (CL) tidligere end kolleger i højere eller lavere huld. Fodring og management i goldperioden har dermed langsigtede konsekvenser for reproduktionen, forklarer Line Fruergaard-Roed.
Ny direktør skal samle avlsselskab efter afblæst fusion og se fremad
Kan vi måle det, kan vi også styre det
Hulddata er brugbare som styringsredskab, også længere fremme i laktationen, i forhold til koens mulighed for at holde drægtigheden.
- Huldtab fra kælvning og frem til det tidspunkt, hvor koen tager på igen, har en stærk sammenhæng til drægtighedschance ved første inseminering. Jo mindre koen taber sig i perioden med negativ energibalance efter kælvning, jo højere drægtighedsprocent ses ved første inseminering, skriver Line Fruergaard-Roed og erkender, at hulddata fra denne periode kan være en praktisk udfordring at skaffe, fordi det kræver gentagne observationer eller målinger på dyrene.
Derfor nævner hun også, at flere teknologier kan hjælpe med at løse den udfordring.
- Kan vi måle det, kan vi også styre det.
- Hvor den optimale balance mellem høje foderpriser, usikker forsyning, miljø, huld og reproduktion skal være i de næste år bliver straks sværere at styre, skriver hun.