Nye prøvetagere har skabt strid mellem Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar, og det fyldte meget på roedyrkernes generalforsamling. Kritikken på årsmødet var dog »et angreb for døve ører« efter et kollektivt afbud fra Nordic Sugar.
Man skulle se langt efter repræsentanter for Nordic Sugar til mandagens generalforsamling hos Danske Sukkerroedyrkere. De inviterede fra sukkerfabrikkerne var nemlig ikke dukket op.
Det er den foreløbige kulmination på en uenighed mellem parterne, der også prægede den forgangne roekampagne. Striiden mellem Danske Sukkerroedyrkere og Nordiv Sugar fyldte også meget i den del af bestyrelsens beretning, som roedyrkernes formand, Troels Frandsen, stod for.