Et tilbageblik på maj og juni måned viser, at der skete ting og sager i landbrugets organisationer med blandt andet formandsskifter og fusioner.
Efter lang tids spænding blev landboforeningen Fjordland endelig en realitet i slutningen af juni. Det skete, da medlemmerne af Landbo Limfjord stemte for fusionen med Lemvigegnens Landboforening og Landbo Thy efter en lang debat og et tæt afstemningsresultat.