Nye krav til Dyrevelfærdsmærket: Nødvendigt hvis formålet stadig skal være troværdigt

1. juli træder de nye krav til Dyrevelfærdsmærket i kraft. Nye leverandører af mælk kan se frem til en omlægningsperiode på tre måneder, og grænser for dødelighed kræver opmærksomhed fra 1. januar 2026.

»Formålet med Dyrevelfærdsmærket – i daglig tale kaldet hjerteordningen – er at skabe bedre dyrevelfærd for så mange dyr som muligt. Når mærkeordningen så bliver indhentet af gældende lovgivning som for eksempel pladskravene, må kravene for at leve op til mærket selvsagt strammes op, hvis formålet stadig skal være troværdigt.«

Sådan lyder det fra specialkonsulent Christina Nygaard fra Fødevarestyrelsen i det seneste KvægNyt. Hun er projektleder på Dyrevelfærdsmærket, der blev etableret på gris i 2017 – tre år før kvæg kom med i 2020.

En stor ændring er, at der nu kommer ét sæt kriterier for kvæg frem for to forskellige sæt kriterier for henholdsvis kød og mælk, som der har været indtil nu.

- Det skabte forvirring hos både forbrugere og producenter, så nu har vi ændret kravene, så de er de samme for kød- og mælkeproduktion, forklarer Christina Nygaard.

Det betyder blandt andet, at samtlige kalve skal tildeles mælk ved sut eller yver i 12 uger for at opnå tre hjerter.

Øget fokus på dødelighed

Fra 1. juli bliver det et krav for at levere til hjerteordningen, uanset niveau, at man registrerer afgangsårsager og livslængde for køerne.

- Det sker for at øge producenternes bevidsthed om, hvad der skal stilles ind på for at øge køernes holdbarhed, forklarer Christina Nygaard.

For at levere til hjerteordningen, uanset niveau, skal man desuden fra 1. januar 2028 leve op til grænseværdier for dødelighed.

Udelukkende landmænd med en gennemsnitlig kodødelighed under otte procent og en gennemsnitlig kalvedødelighed under 10 procent, set over en 24 måneders periode, kan herefter levere under ordningen.

Omlægningstid på tre måneder

Som noget nyt kan leverandører af mælk, der ønsker at tiltræde ordningen efter 1. juli, se frem til en omlægningstid på tre måneder.

Udelukkes man fra ordningen efter 1. juli, vil der være en karenstid på seks måneder, før man kan tilmelde sig og optages igen.

- Når disse krav strammes, øges troværdigheden om mærket. Derfor har vi valgt at ændre kravene her, forklarer Christina Nygaard.

Landbrug & Fødevarer Kvæg:

Dyrevelfærdsmærket skal følge med tiden

- Verden omkring os er i konstant forandring. Og hvis vi gerne vil lave et bredt udvalg af danske kvalitetsfødevarer, må vi også være indstillede på, at kravene flytter sig til de produkter, som er »noget ud over det sædvanlige«, konstaterer Christian Lund, formand, Landbrug & Fødevarer Kvæg i det seneste KvægNyt.

Han hilser derfor de nye krav i hjerteordningen velkommen.

- Det er utroligt vigtigt, at vi producerer det, forbrugerne gerne vil have. Så det er kun godt, at gode mennesker omkring os har fingeren på pulsen og sikrer troværdighed omkring de forskellige ordninger, vi har mulighed for at producere til, understreger han.

Formanden tror, at der vil komme endnu flere forskellige muligheder i fremtiden – til gavn for både kvægbrugeren og forbrugeren.

- Så har vi frihed til at vælge den produktionsform, der passer allerbedst til den enkelte landmand og den enkelte bedrift. Og forbrugeren har frihed til at vælge det, der passer bedst til den enkeltes holdning og pengepung, lyder det fra Christian Lund.

Mere plads til kalvene

I podcasten KvægLyt kommer chefkonsulent Anja Juul Freudendal fra Seges Innovation ind på nogle af de nye krav, der træder i kraft på kalveområdet. Hun forklarer, at hvis man som landmand kigger ind i den her ændring, der træder i kraft om lidt, er der nogle helt grundlæggende ting, der er nye, og som man skal tage højde for. Blandt andet skal man være opmærksom på, at der er lidt større arealkrav.

- Der er et ønske om, at vi giver noget mere plads til dyrene. Så man har på alle niveauer været inde at hæve grænserne for, at når dyr går i dybstrøelse, hvad er så arealkravet? Og det er vigtigt at sige, at det er, når dyr, der går i dybstrøelse, går i fællesboks, altså når de går tre eller flere dyr sammen, forklarer Anja Juul Freudendal.

Kravet til en større areal kommer således først efter, mælkeproducenten har leveret sin kalve videre, og det er derfor slagtekalveproducenterne, som skal sikre sig, at de har det areal, de skal have inden for hver kategori alt afhængigt af, hvad de leverer af hjerteordning.

Anja Juul Freudendal anbefaler, at man som landmand får målt sine bokse op igen.

- Hvis jeg leverer til hjerte 1, så har man lavet en opdeling, om det er en boks, der er strøet i hele boksen, eller om der er et repos, altså så der både er et fast areal og et hvileareal, så ville jeg måle min boks op og se, det er den her vægtklasse, jeg har gående derinde, hvor mange dyr kan jeg så have, forklarer hun og tilføjer:

- Fordi vi vil nok opleve, at der bliver fjernet et dyr eller to i de bokse, alt afhængigt af, hvad størrelse de har.

Der er ikke samme opdeling i boksene, hvis man kigger på hjerte 2 og hjerte 3, så her er det ifølge Anja Juul Freudendal hele boksens mål, man går ud og måler op.

Er man økolog, hvor de fleste leverer hjerte 3, skal man også gå ud og få målt boksene op.

- Fordi der er nogle enkelte steder, hvor vores krav i den nye hjerteordning er en lille smule højere, end de økokrav, der er, fastslår Anja Juul Freudendal.

Læs også