Seges Innovation slår fast, at det er vigtigt, at risikoen for at få mund- og klovsyge til Danmark minimeres, da dette vil få store konsekvenser for landbruget. De har en række punkter, man skal være opmærksom på.
På grund af et udbrud af mund- og klovsyge i Ungarn og Tyskland opfordrer Seges Innovation alle til at være ekstra opmærksomme på at beskytte danske besætninger.
De kommer således med følgende anbefalinger:
- Minimer eller undgå så vidt muligt besøg fra udlandet, herunder leverancer. Hvis besøg ikke kan undgås eller udsættes, skal besøgende overholde en karantæneperiode på 48 timer fra sidste besøg i en udenlandsk besætning eller fra ophold i områder med mund- og klovsyge. Vær ekstra opmærksom i forhold til Ungarn og Tyskland. Opret en log over besøg og transporter fra andre lande på ejendommen
- Sørg for, at alle med adgang til besætningsområdet skifter både gummistøvler og overtrækstøj, og at det er besætningens udstyr, der benyttes
- Symptomerne på mund- og klovsyge kan være svære at skelne fra bluetongue, så det er vigtigt at kontakte din dyrlæge ved tegn, der kan være forenelige med en af disse sygdomme
- Læs mere om symptomerne og se billeder af dyr med mund- og klovsyge på »Værd at vide om mund- og klovesyge«
- Afhentning af dyr direkte fra ejendommen af lastbiler fra udlandet skal undgås, da dette udgør en stor risiko
- Følg situationen på Fødevarestyrelsen hjemmeside
Frygtet sygdom fundet i Ungarn
Enighed om faste rutiner kan rykke meget i forhold til smittebeskyttelse