ESG og trepartsaftalen rummer mange ubekendte faktorer, og ifølge sektordirektør Ida Storm, L&F Kvæg, er der stadig meget, som endnu ikke er faldet helt på plads.
- Det er svært at lægge en strategi, når man hverken kender hele spillepladen eller alle spillereglerne, sagde Ida Storm på kvægmødet hos Agillix i sidste uge om de udfordringer, kvægbruget står over for med blandt andet den grønne trepart og stigende krav til blandt andet ESG.
- Men selvom der stadig er spørgsmål, vi ikke har svar på, er der også en række ting, vi allerede ved noget om – og dem er det vigtigt at handle på, fortsatte hun.