I foråret, hvor der køres gylle ud, køerne måske kommer på græs, og der er en øget aktivitet på vejene, er der ifølge Seges Innovation en god anledning til at se bedriftens tiltag for smittebeskyttelse efter i sømmene.
Kvægbruget i Danmark har en lang tradition for at stå sammen mod udfordringer som smitsomme sygdomme, og det fællesskab bør også spille en rolle i dag i kampen mod spredning af salmonella dublin. Det slår Seges Innovation fast i det seneste nyhedsbrev Salmonella Nyt.
De understreger, at smittebeskyttelse er en fælles opgave for erhvervet – og at man ikke blot tænker det for ens egen skyld, men også hjælper med at passe godt på sin nabo.