De endelige resultater fra undersøgelserne om afgoldning af højtydende malkekøer får forskerne til at holde fast i deres anbefaling om at sænke malkefrekvensen men ikke foderniveauet ved afgoldningen.
Aarhus Universitet har afsluttet forskningsprojektet, der havde til formål at undersøge to forskellige afgoldningsstrategier til højtydende malkekøer. Det skriver de i deres nyhedsbrev.
En forudsætning for en succesfuld laktation og en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger er at sikre, at afgoldningen af malkekøerne sker med mindst mulig belastning for koen og dermed lille risiko for efterfølgende sygdom eller stofskifteproblemer.
Med seniorforsker Mogens Larsen i spidsen havde en forskergruppe ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet derfor sat sig for at undersøge virkningen af nedfodring og nedmalkning før afgoldningsdagen på hæmningen af mælkeproduktionen og på dyrenes belastningsniveau.
Både fysiologi og adfærd spiller ind
Virkningen blev målt ved både metaboliske indikatorer og adfærdsmæssige indikatorer, samt virkning på produktion i efterfølgende laktation.
I undersøgelsen kiggede forskerne i første omgang på, hvordan afgoldningsstrategierne påvirker køernes stofskifte, spændt yver og mælkeløb, adfærd og sultfølelse under selve afgoldningen.
Professor Margit Bak Jensen har stået for adfærdsdelen i undersøgelsen. På baggrund af de endelige resultater slår hun fast, at en sænkning af foderniveauet under gradvis afgoldning ikke kan anbefales, da det giver tydelige tegn på sult hos koen.
- I forhold til brat afgoldning mangler vi endnu viden om omfanget af det ubehag, som koen oplever ved spændt yver. Derfor er det endnu for tidligt at give endelige anbefalinger på det område, siger hun.
Uændret foderniveau og færre malkninger
Forskerne så desuden på eventuelle langtidsvirkninger af afgoldningsstrategien på mælkeproduktionen efter kælvning.
- Her er der intet i vores resultater, der tyder på, at afgoldningsstrategien påvirker foderoptagelsen op til kælvning. Heller ikke ydelsen og kvaliteten af råmælken samt foderoptagelse og mælkeproduktion i de første fire uger af næste laktation lader til at være påvirket, fortæller Mogens Larsen.
Forskernes klare anbefaling er derfor en gradvis afgoldning af koen med uændret foderniveau og reduceret malkefrekvens fordelt over tre dage.
Sænk malkefrekvensen ved afgoldning
Yversundhedens ABC