EU-projekt sætter fokus på bæredygtig mælkeproduktion

18 organisationer fra 15 europæiske lande – heriblandt Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Danmark – samarbejder om at forbedre den europæiske mælkeproduktions bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Aarhus Universitet er partner i et EU-projekt, R4D (Resilience For Dairy), der skal bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af europæisk mælkeproduktion. Det oplyser de på deres hjemmeside.

R4D-projektet, der er finansieret af EU Horizon 2020-programmet, blev lanceret i januar 2021. Projektet, der løber over tre år, har til formål at forbedre den europæiske mælkeproduktions bæredygtighed og modstandsdygtighed.

For at nå dette mål har de 18 partnere i R4D skabt et netværk, der muliggør udveksling af praktisk og videnskabelig viden mellem europæiske mælkeproducenter, forskere og andre relevante interessenter.

Tre vidensområder er i fokus

I løbet af de næste tre år vil R4D ifølge Aarhus Universitet fokusere på tre vidensområder for at styrke malkekvægsbedrifternes bæredygtighed:

1) Økonomiske og sociale forhold

2) Teknisk effektivitet

3) Miljø-, dyrevelfærds- og samfundsvenlige produktionssystemer

Aarhus Universitet oplyser, at deltagerne i projektet arbejder sammen om at forbedre de forretnings- og driftsmæssige strategier for malkekvægsbedrifter samt stimulere positive samspil mellem landbrug og samfund.

Projektet søger efter de mest effektive og innovative teknikker til at tackle udfordringerne med at forbedre dyrevelfærden, øge biodiversiteten, reducere udledningen af drivhusgasser og sænke mælkeproduktionens miljømæssige belastning.

Løsninger tilpasset mælkeproducenterne

Projektdeltagerne fra Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen, Luxembourg, Holland, Nordirland, Polen, Slovenien og Spanien skal desuden samarbejde om at afprøve forskellige modeller og udvikle en række løsninger, lige fra at finde skræddersyede løsninger til forskellige gårde til træningssessioner og e-læringswebinarer.

I hvert af projektets deltagende lande vil der være en farmfacilitator, et netværk for mælkeproducenter samt et nationalt kvægfagligt netværk.

Farmfacilitatoren vil forbinde mælkeproducenter og andre interessenter i kvægsektoren for at fremme udvekslingen af information og viden i det nationale kvægfaglige netværk. Derudover vil farmfacilitatorerne sikre, at foreslåede løsninger vil blive tilgængelige for mælkeproducenter, skriver Aarhus Universitet.

- Vores rolle i projektet er at sikre det danske bidrag til at udpege behov og finde løsninger, som gør EUs mælkeproduktion mere bæredygtig og modstandsdygtig. Med professor Margit Bak Jensen og undertegnede som de danske projektdeltagere skal vi især levere bidrag omkring dyrevelfærd og økonomi, fortæller professor Søren Østergaard fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, der er den danske farmfacilitator.

Deling af viden og bedre forståelse gennem netværk

Den første fase af projektet vil skabe et netværk af modstandsdygtige pilotbedrifter og kvægorganisationer i Europa. Aarhus Universitet peger på, at denne multiaktør-tilgang giver mulighed for at udtrykke de mest presserende behov hos mælkeproducenterne.

De uddyber yderligere, at det vil resultere i en bedre forståelse og større vidensudveksling, hvilket resulterer i at udpege og formidle de mest passende og effektive innovative praksis, som vil fremme malkekvægssektoren.

Læs også