Bedre sundhed ved parvis opstaldning af slagtekalve

Seges har i perioden 2020-2021 gennemført en undersøgelse i en stor slagtekalvebesætning for at belyse eventuelle fordele og ulemper ved parvis opstaldning i kalvens første uger i slagtekalvebesætningen. Generelt ses bedre sundhed og lidt højere tilvækst.

Parvis opstaldning af småkalve har i malkekvægsbesætninger vist sig at have en række fordele i forhold til enkeltopstaldning. Det skriver Seges Innovation på Landbrugsinfo.dk.

Erfaringerne viser, at kalvene oplever bedre velfærd, er hurtigere til at komme i gang med kraftfoderet, har en højere tilvækst, er socialt bedre velfungerende og mindre stressede end enkeltopstaldede kalve. Derudover får kalvene lettere ved at vænne sig til ændringer i for eksempel opstaldning senere i livet. Ved parvis opstaldning sikres social kontakt, og samtidig er der mindst mulig smittespredning, da gruppen er meget lille. Seges Innovation fandt det derfor interessant at se på, om der også i slagtekalveproduktionen kan være fordele i den parvise opstaldningsform.

200 kalve med i undersøgelsen

I alt 200 kalve indgik i undersøgelsen af parvis opstaldning i slagtekalveproduktionen. Halvdelen blev opstaldet parvist i hytter de første 3,5 uge efter indsættelse, mens de øvrige blev indsat i hold af 10 kalve.

Efter tredje uge blev også de parvist opstaldede kalve flyttet til grupper af 10 kalve. Kalvene blev fulgt i en periode på omkring 12-14 uger i alt, hvorefter de er blev flyttet til nyt staldafsnit. Kalvene blev vejet ved indsættelse, efter 3,5 uge og efter 12-14 uger. I afprøvningen blev de parvist opstaldede kalve indsat i hytter med overdækket forgård. Gruppeopstaldede kalve blev indsat direkte i hold af 10 kalve.

Færre udfordringer efter indsættelse

Luftvejsinfektioner i de første måneder efter indsættelse er ifølge Seges Innovation den klart største sygdomsmæssige udfordring i slagtekalveproduktionen.

De konkluderer, at mere udbredt brug af parvis opstaldning i de første uger efter indsættelse uden tvivl vil kunne bidrage til at reducere disse problemer. Brug af parvis opstaldning gør det muligt at minimere mængden af uheldige påvirkninger af kalven i den første tid efter indsættelse.

Transport, skift af staldmiljø, sammenblanding på tværs af besætninger, foderskift, øget konkurrence med videre er bare en stribe af belastende forhold, som de fleste slagtekalve oplever omkring indsættelse, lyder det. Seges Innovation peger på, at tommelfingerreglen om at undgå mere end én uheldig påvirkning om ugen virkelig er udfordret her.

De understreger, at med kun to kalve i hver boks eller hytte, vil det næsten altid være muligt at indsætte kalve fra samme leverandør i samme hytte. Hermed reduceres den uheldige effekt af forskelle i smitte og immunstatus mellem leverandørbesætninger. Samtidig vil man lettere kunne matche kalvene i forhold til størrelse.

Der bliver derfor samlet set færre udfordringer, som kalven skal håndtere på samme tid. Den får mere ro til at vænne sig til nyt foder og nye fodringsrutiner. Kalven kan nå at blive større og stærkere, inden den skal møde de næste udfordringer, lyder det fra Seges Innovation.

Usikkerhed om den optimale længde på opstaldningsperioden

De kan ikke give et entydigt svar på, hvor længe kalvene bør være parvist opstaldede, men konkluderer følgende:

- For at opnå en rigtig god effekt af denne opstaldningsform, bør perioden nok være lidt længere end de 3,5 uge, vi har anvendt i vores afprøvning.

At forekomsten af sygdom i den samlede observationsperiode ikke var lavere i gruppen af kalve, der startede i parvis opstaldning, kan ifølge Seges Innovation muligvis forklares med, at nogle af kalvene endnu ikke har været »klar« til at blive flyttet.

Derfor understreger de, at man under alle omstændigheder bør sikre sig, at kalvene ikke har tegn på luftvejsinfektioner eller diarré omkring flytningen. Derudover bør der ikke ske ændringer af for eksempel fodringen på flyttetidspunktet.

Parvis opstaldning som aflastning

Seges Innovation lægger op til, at man stadig kan udnytte princippet om parvis opstaldning, selv hvis man ikke har mod på at starte alle kalve op parvist.

Det vil således kunne benyttes til svage kalve og til at begrænse smittespredning.

- Skulle du undtagelsesvis opdage, at du har fået en kalv hjem, som ikke er i topform, så giver det god mening at starte den op med en enkelt kammerat i en hytte, i stedet for at sætte den ind i en større gruppe, lyder anbefalingen.

Er kalven syg, skal den behandles straks og eventuelt opstaldes for sig selv. Her lyder rådet fra Seges Innovation, at man aftaler med sin dyrlæge, hvordan de konkrete situationer bedst håndteres.

Sådan bliver parvis opstaldning en succes

Seges Innovation understreger, at det naturligvis er en forudsætning, at der kan laves et praktisk set-up, så kalvene kan passes og overvåges uden en væsentlig ekstra arbejdsmæssig indsats, for at parvis opstaldning kan blive en succes.

De fremhæver, at der med stor sandsynlighed vil være et mindre behov for at behandle syge kalve, men de øvrige rutiner skal også kunne fungere. Placering af hytter, adgangsforhold med videre kan derfor være afgørende.

Derudover har de en række andre anbefalinger. Forskellige par af kalve skal eksempelvis være adskilte, så de ikke har mulighed for fysisk kontakt med hinanden. Den generelle hygiejne er ligeledes vigtig, hvis man skal have maksimalt udbytte af den lille gruppestørrelse. Arealet mellem hytterne skal være rent, så man ikke som kalvepasser kommer til at slæbe lort og smitte rundt mellem par af kalve, påtaler Seges Innovation.

Fodring af kalvene bliver også fremhævet som et særligt opmærksomhedspunkt. Så vidt muligt skal man for eksempel undgå at stoppe fingre i munden på kalvene. Kan dette ikke undgås, må håndvask, sprit og handskeskift i spil.

Kraftfoder skal være tilgængeligt hele tiden, og de to kalve bør kunne æde samtidig. Størrelsen på hytter eller bokse skal matche størrelsen på kalvene. Der skal være plads nok til, at kalvene kan stå der i hele den planlagte periode.

Parvist opstaldede kalve fodres mest hensigtsmæssigt med suttespand, og de bør have tilstrækkeligt med mælk - ikke under syv liter pr. dag. Både sut og mælkemængde bliver nævnt som faktorer til at forebygge uønsket sutteadfærd. Dette gælder ifølge Seges Innovation også kalve opstaldet i større grupper.

Resultater af undersøgelse af parvis opstaldning:

  • Andelen af kalve, der blev behandlet for luftvejsinfektioner, var med stor statistisk sikkerhed væsentlig mindre blandt forsøgskalvene i den periode, hvor de var opstaldet parvist. Kun otte procent af de parvist opstaldede forsøgskalve blev behandlet, mens 28 procent af de gruppeopstaldede kontrolkalve blev behandlet mod luftvejsinfektion indenfor de første 3,5 uge efter indsættelse

  • Samme mønster gjorde sig gældende for det gennemsnitlige antal dage, kalvene var i behandling. Forsøgskalvene blev i de første 3,5 uge i gennemsnit behandlet 0,5 dage, mens kontrolkalvene blev behandlet i 3,25 dage i gennemsnit

  • Der var en tendens til (ikke statistisk sikkert), at forsøgskalvene havde en højere tilvækst i perioden efter flytning til gruppeopstaldning (fra 3,5 uge frem til 12-14 uger). Den daglige tilvækst var 1.150 gram blandt forsøgskalvene og 1.080 gram for kontrolkalvene

  • Samme tendens blev set i den samlede forsøgsperiode (fra indsættelse frem til 12-14 uger). Den daglige tilvækst var 1.034 gram blandt forsøgskalvene og 971 gram for kontrolkalvene

  • Lidt højere andel af krydsningskalve blandt kontrolkalvene kan have påvirket resultatet. Med en mere lige andel af krydsningskalve i de to grupper kunne forskellen i tilvækst måske have været større

Kilde: Landbrugsinfo.dk

 

Læs også