Kvægfodring med frisk græs har givet fordele

Efter mange år i landbruget som blandt andet landbrugsvikar, medhjælper og driftsleder i både hjemlandet Holland, og senere i flere lande som New Zealand, Sverige og Tyskland blev et mangeårigt ønske om at blive selvstændig mælkeproducent i 2021 virkelighed for Hinne van der Harst.

Sammen med hustruen Marja blev det kvægbedriften Nørkærgård nær Gram i Sønderjylland med 185 malkekøer og et tilsvarende antal kvier, der i dag er både hjem og arbejdsplads for parret, der driver en konventionel bedrift og leverer mælk til Arla.

- Det var en tilfældighed, at det blev her. Jeg havde kig på flere forskellige kvægbedrifter rundt om i Danmark, fortæller Hinne van der Harst, der sammen med Marja kom fra Tyskland, hvor de havde et ejet hus, der blev solgt til fordel for gården ved Gram.

Frisk græs til køerne

Et kig ind i stalden hos Hinne van der Harst på en sommerdag afslører, at frisk græs udgør en stor foderkilde - op til 10 kg tørstof om dagen. Her ud over suppleres der blandt andet med 13-14 kg ensilage – græs og majs – lige nu findes der ingen friskgræs i stalden til de i dag 200 malkekøer.

Det er langt fra nogen tilfældighed, at frisk græs udgør så stor en del af foderrationen.

- Jeg er vokset op i landbruget, og dengang fik køerne frisk græs i Holland. Nu kommer det igen, og det var klart fra start, at vi ville fodre med frisk græs, forklarer Hinne van der Harst, der tilføjer, at det også bliver sådan i fremtiden.

I november blev malkegraven i stalden udskiftet med tre malkerobotter, og fodringen vil fortsætte med frisk græs i denne sæson, der strækker sig fra april til november.

Græsset dyrker han selv på de i alt 110 hektar, hvor 65 hektar er græs, mens 45 hektar dyrkes med blandt andet majs.

Sidste år gav en god græshøst trods sommertørke, til gengæld blev det en sæson, der strakte sig langt hen i året mod november.

Maksigrass med fordele

Med valget af frisk græs som kvægfoder, skulle Hinne van der Harst samtidig finde frem til den mest optimale måde at få græsset fra marken til stalden.

Valget faldt på Maksigrass-vognen fra det danske firma af samme navn.

- Jeg kendte ikke til Maksigrass, men så vognen på dyrskue i Aabenraa, og jeg vurderede, at med den ville jeg selv kunne køre græs hjem, fortæller Hinne van der Harst.

Og han har i den grad ikke fortrudt valget af vognen, der nu har kørt en sæson. Og det er ikke mindst vognens hurtighed og effektivitet, samtidig med at græskvaliteten sikres, der har vist sig at holde hele vejen. Noget, som Hinne van der Harst oplever, kan ses på bundlinjen.

- Jeg har regnet ud, at jeg sparer omkring 140.000 kroner til maskinstation, fortæller Hinne van der Harst, der også fortæller, at han sparer adskillige tusinde kroner til silokapacitet.

Omkring arbejdstimer har vognen ikke direkte givet nogen stor besparelse, da Hinne van der Harst oplyser, at tiden til at blande foder og at åbne siloer reduceres. Men at den tid er lig med de ekstra arbejdstimer, der er ved at hente frisk græs.

Der bruges seks-otte kg kraftfoder i græs-foderplanen og 10-11 kg i vinterperioden til samme mælkemængde. Hinne van der Harst sparer dermed omkring 70.000 kg rapsskrå årligt ved at bruge frisk græs, vurderer han.

Hver fodring klares på mellem 20 og 30 minutter i græs-sæsonen og der fodres to gange om dagen.

Hinne van der Harst vurderer, at det alt i alt betyder, at tilbagebetalingstiden på Maksigrass-vognen kan blive helt ned til to til to og et halvt år.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har investeret i Maksigrass-vognen, konstaterer Hinne van der Harst, der glæder sig til at komme i gang med den kommende græssæson.

Ud over vognen har han investeret i en ekstra brugt traktor til 100.000 kroner.