Af Bent H. Knudsen, Vestervang Alle 89, Løgstør 9670
Den 1. juli 2022 er det blevet forbudt landmænd fremover at drive de såkaldte §-3-arealer, som man hidtil har gjort.
Indtil 1. juli 2022 har landmænd kunnet drive disse arealer i et kommercielt sædskifte.
Det vil sige, at man kunne både omlægge arealerne til forskellige afgrøder, samt naturligvis både gøde og plantebeskytte med alle tilladte plantebeskyttelsesmidler.
Dette besluttede vort folketing at forbyde, hvilket man kalder »erstatningsfri regulering«.
Dette begreb er et nyere begreb, som politikere nu bruger i forsøget på at smyge sig uden om Grundlovens meget klare og indiskutable § 73, som definerer ejendomsrettens ukrænkelighed.
Paragraffen er meget klar, og kan ikke gradbøjes.
Beslutningen om at forbyde gødskning og omlægninger af disse §3-arealer har med et pennestrøg gjort disse arealer stort set værdiløse. Uden erstatning. Man kalder det nu »erstatningsfri Regulering«. Men det er et brud på grundloven.
Ejendomsretten er ukrænkelig
I § 73 i Danmarks grundlov står der: »Ejendomsretten er ukrænkelig«.
Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld erstatning.
Kontorschef i Miljøministeriet, Helle Pilsgård, har i et svar til en nordjysk lodsejer (Ulf Nielsen red.) skrevet:
Forbuddet i naturbeskyttelsesloven er af Folketinget vedtaget som generel erstatningsfri regulering. Der kan dog efter loven gives dispensation eller erstatning, hvis forbuddet påvirker ansøgers landbrugsbedrift så atypisk hårdt, at det har karakter af ekspropriation.
Man må altså gerne tage en del af landmandens ejendomsværdi uden erstatning, bare ikke så meget, at han går fallit – eller trues af fallit.
Hvornår fik man lov til det? Hvor står det? Ikke i Grundloven.
Dette, at folketinget nu indfører et nyt begreb erstatningsfri regulering, er et forsøg på at lægge Grundlovens § 73 ud på en glidebane.
Grundloven er lavet for at forhindre at myndighederne (eller bestemte grupper i folketinget) kan begå overgreb på befolkningen eller visse dele af befolkningen.
Det bør være et princip, at fastholde grundlovens bestemmelser, hvilket bør ske ved domstolene.
Der er mange, som prøver at gradbøje grundloven – selv landets statsminister kalder et eklatant brud på grundloven for blot en fejl.
Hvorfor er denne erstatningsfri regulering ikke allerede en verserende sag i vort retssystem? Hvem beskytter vor grundlovssikrede ejendomsret?
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.