Debat: Stort potentiale for CO2-fangst og -lagring ved at plante ålegræs

Udplantning af ålegræs er et Kinderæg, som kan løse tre store problemer på engang: Hjælpe Danmark med at nå målene for CO2-reduktioner, reducere store mængder kvælstof i havmiljøet og forbedre biodiversiteten i havmiljøet.

Af Jørgen Keinicke, Mariehøj nr. 62, 2.sal, lejl. nr. 6, 2610 Rødovre

Magnus Heunicke vil anvende tvang overfor dansk landbrug for at opnå kvælstofreduktioner. Det fortalte han på et samråd for få dage siden.

Det er unødvendigt, hvis man i stedet satser på naturmetoden. Naturmetoden fjerner kvælstof fra dansk landbrugs udledninger, fra udenlandske udledninger og fra spildevandsudledninger. Oven i hatten hjælper metoden Danmark med at nå målet for CO2-reduktioner.

Her er et forslag, som på samme tid reducerer iltsvind og CO2.

Danmarks havområde rummer store potentielle muligheder for naturlig fangst og lagring af CO2. Tænketanken Hav har udarbejdet en analyse og skriver i en pressemeddelelse:

»Tallene viser, at hvis man planter 450.000 hektar ålegræs svarende til det ålegræs, der er forsvundet siden år 1900 i Danmark, vil ålegræsset over en periode på 30 år kunne optage imellem 12 og 47 millioner ton CO2. Det er blevet billigere at plante ålegræs. Man vil i bedste fald kunne komme ned på 696 kroner pr. reduceret ton CO2.«

Bedre end mekanisk metode

Alternativet til naturmetoden er den mekaniske metode, som regeringen vil benytte. Ved den mekaniske metode opfanger man CO2 hos store udledere, transporterer CO2 op i den norske del af Nordsøen og begraver den i undergrunden. Det er ikke billigt. Regeringen har netop lavet en politisk aftale, hvor man over 15 år vil fjerne 34 millioner tons CO2 til en pris af 26,8 milliarder. Det giver en pris på 788 kroner pr. reduceret ton CO2.

Naturmetoden er lidt billigere end den mekaniske metode. Men naturmetoden er hurtigere at iværksætte og giver et bedre havmiljø, som fremmer biodiversiteten i havet. Hertil kommer, at mere ålegræs sandsynligvis vil kunne fjerne kvælstof og fosfor fra havet. Som et led i en aftale har man afsat 34 millioner til at få det undersøgt.

University of Alaska, Fairbanks, har gennemført et studie, hvor konklusionen er: Det er velkendt, at tang optager store mængder CO2, men tang er endnu bedre til at fjerne nitrogen(kvælstof)-forurening i havet.

Miljøministeren fortæller i Debatten (på DR, red.), at man vil plante mere ålegræs. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde yderligere information, som underbygger miljøministerens udsagn.

SDU (Syddansk Universitet) har i Horsens Fjord gennemført et forsøg med udplantning af ålegræs. Det var yderst vellykket. Efter to år var der 70 gange flere ålegræsskud.

Horsens Fjord lider ikke af iltsvind bortset fra et område ved Alrø. Store dele af danske fjorde og kystområder lider heller ikke af iltsvind.

Paradoks

Ålegræs vokser kun ned til 5 meters dybde. Det areal, hvor man kan udplante ålegræs, skal selvfølgelig kortlægges, men baseret på Miljøstyrelsens undersøgelser mener jeg, at det procentvis kun vil være et lille areal, som lider af iltsvind, og det kunne man så gøre noget ved, hvis man kendte årsagen.

Det er en myte, at dansk landbrugs udledning af kvælstof forårsager iltsvind i danske farvande. Randers Fjord, Ringkøbing Fjord og Vejle Fjord er fri for iltsvind. Guden Å, Skjern Å og Vejle Å har udløb i de pågældende fjorde. Herved modtager fjordene udvasket kvælstof fra store landbrugsarealer. Det har ikke fremkaldt iltsvind.

I sin tale ved Folketingets åbning fortalte Mette Frederiksen, at Danmarks fjorde var døde. Det tror jeg ikke på. Mange fjorde er ifølge Miljøstyrelsen ikke ramt af iltsvind.

Udplantning af ålegræs er et Kinderæg, som kan løse tre store problemer på engang:

1. Hjælpe Danmark med at nå målene for CO2-reduktioner.

2. Reducere store mængder kvælstof i havmiljøet.

3. Forbedre biodiversiteten i havmiljøet.

Skove er også en løsning

Naturmetoden kan også anvendes på land. Her skal man plante ny skov. Træer opsuger og lagrer CO2 i mange år. I Danmark er det mindre kendt, at skove også reducerer global opvarmning, fordi skove udsender gasser, som skaber kølende skyer. Det er dokumenteret i mange klimastudier.

Princeton Universitet i USA har informeret om skoves evne til at reducere global opvarmning igennem dannelsen af skyer.

- Mere ålegræs vil sandsynligvis kunne fjerne kvælstof og fosfor fra havet

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også