Forskere afliver antagelser: Ålegræs er ikke en redningsplanke for klimaet

Der har været tale om, at ålegræs er vigtigt for klimaet, idet det skulle tilbageholde store mængder kulstof. Men det har ikke noget på sig, lyder meldingen nu fra en gruppe forskere.

De seneste år har der været ytringer om, at ålegræs skulle kunne hjælpe klimaet ved at ophobe organisk kulstof i rodzonen under planterne, hvor manglen på ilt skulle betyde, at kulstoffet ikke bliver omsat og dermed ville ophobe sig i meter-tykke lag.

Den teori skyder forskere nu en hvid pil igennem:

- Det er desværre ikke rigtigt, lyder det fra Bo Barker Jørgensen, som er professor ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet.

Udtalelsen kommer efter, at 28 danske forskere og andre, der til daglig arbejder med tang, ålegræs og omsætningen af kulstof og kvælstof i havet, har været samlet to dage for at drøfte, om planterne har en afgørende rolle for at deponere kulstof og kvælstof i vores fjorde og kystnære områder.

Organisk stof bliver nedbrudt

Her lyder konkonklusionen altså, at det ikke er korrekt, når nogen mener, at ålegræs kan hjælpe med en permanent »begravelse« af kulstof på havbunden.

Forklaringen er ifølge Bo Barker Jørgensen, at når organisk stof »begraves« i den iltfrie del af havbunden, så omsættes det af bakterier, der ånder uden ilt.

- Bakterierne bruger i stedet for eksempel nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof, forklarer Bo Barker Jørgensen, der har forsket i emnet gennem mere end 40 år, i en pressemeddelelse.

På den måde hamrer forskerne med professoren i spidsen altså en pind igennem overskrifter som »De blå skove kan binde mere end Danmarks-CO2 udledning«, hvor de blå skove henviser til ålegræsenge i danske, kystnære områder.

Professoren forklarer, at ålegræs naturligvis binder CO2 ligesom alle andre planter, når de laver fotosyntese. Men kun en forsvindende lille del af det bundne kulstof bliver gemt væk i havbunden.

Der sker desuden det, at når ålegræs nedbrydes, så frigives størstedelen af den bundne CO2 igen, og planterne vil derfor ikke netto ændre CO2-indholdet i atmosfæren.

Kun hvis ålegræsset breder sig til større områder, kan planterne over en kortere årrække optage mere kuldioxid fra atmosfæren, end der igen frigives, forklarer professoren, der henviser til, at det er det samme, der sker, når man taler om skovrejsning på land. Blot med den forskel, at effekten i havet vil være af meget kortere varighed.

Forkerte budskaber fra DN

Samtidig vil ålegræs være en yderligere kilde til CO2-frigivelse til atmosfæren, hvis arealet med ålegræs skumper, for eksempel på grund af iltsvind, uklart vand, havneudvidelser eller lignende.

Bo Barker Jørgensen mener, at begrebsforvirring er en af årsagerne til den misforståede opfattelse af ålegræssets betydning for klimaet:

- Et af problemerne i debatten skyldes en sammenblanding mellem »puljer« og »hastigheder«, siger han og uddyber:

- Den mængde CO2, Danmark afgiver til atmosfæren pr. år er en »hastighed«, og det forvirrer problemstillingen at sammenligne denne hastighed med den pulje af kulstof, der allerede ligger begravet i havbunden.

- I klimasammenhænge er det »hastigheden« - dvs. den mængde CO2, som ålegræs indfanger og frigør pr. tid, der er væsentlig. Det er denne hastighed, man kan sammenligne med Danmarks årlige CO2-emission. Kulstofpuljen derimod er resultatet af fortidens tilførsler og tab af kulstof. Den er ikke et mål for, hvad der sker i dag, forklarer han.

Professoren nævner en række interesseorganisationer, som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Tænketanken Hav, der på deres hjemmesider har forkerte budskaber for ålegræssets evne til at tilbageholde kulstof.

I pressemeddelelsen kommer forskerne også ind på andre vigtige egenskaber ved ålegræs som for eksempel havbundens biodiversitet, hvorfor de anser det for vigtigt at få spredt ålegræsset over så store områder på havbunden som muligt. Derfor advarer de imod brug af bundslæbende fiskeredskaber, og opfordrer til reduktion af udledningen af næringsstoffer til havmiljøet. Forskerne nævner her udplantning af ålegræs som en mulighed, men advarer samtidig om, at det ikke nytter, hvis ikke vandet er klart og havbunden har den rette beskaffenhed.

Blandt andet påpeger professor Mogens Flindt fra Biologisk institut under Syddansk Universitet, at det er problematisk, at man hverken kender konsekvenserne for de områder, hvor ålegræsset høstes fra, og at man heller ikke kender effekten af beplantningen, fordi der i dag ikke sker nogen overvågning af nogen af områderne.

- En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø, påpeger Karen Timmermann, der er professor ved Institut for Akvatiske Ressourcer under Danmarks Tekniske Universitet..

Læs også