Foderet stiger stadig

Prisen på foder fortsætter med at blive justeret opad, og foderstofferne holder samtidig igen med at sælge til hjemmeblandere, skriver AgroMarkets.

- Det er især kornprisen, der trækker foderprisen op, men der er også justeringer på vegetabilske olier og fedt, lyder det fra chefanalytiker John Jensen.

Det betyder sammenlagt, at foderpriserne nu har taget et solidt spring i stigende retning, og derfor mærker man ifølge analysehuset, at firmaerne bliver mere tilbageholdende med at sælge og byde priser ud i markedet.

- Vi oplever ingen interesse for at sælge foderkorn på ny høst. Foderstofferne holder igen med salg til hjemmeblandere, og skal du købe noget, så er det færdigfoder, de vil sælge, lyder det fra John Jensen.

Til gengæld så er der stadig korn at købe på gammel høst, og det vil stadig være fornuftigt at købe op, vurderer mægleren.

Læs også