Produkter markedsført på ko-kalv-kontakt vinder frem

Der er flere faktorer, som spiller ind på økonomien i opstaldning af ko og kalv sammen – et koncept som der er begyndt at være et marked for.

Der er ifølge konsulent Maja Bertelsen og specialkonsulent Iben Alber Christiansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug flere steder begyndt at være et marked for salg af mælk og kød fra ko-kalv systemer.

I England og Tyskland er det således et udbredt fænomen, men også herhjemme er nogle mejerier begyndt at sælge produkter, som markedsføres på ko-kalv-kontakt.

Der bliver desuden arbejdet med koncepter omkring opfedning af tyre- og krydsningskalve fra ammetanter i den økologiske mælkeproduktion.

Det kan være med til at bane vejen for konceptet, som kan møde lidt skepsis omkring økonomien i systemet.

De to konsulenter peger på, at et spørgsmål, der for eksempel ofte stilles, er, hvor meget mere mælk, kalvene drikker ved koen, end når man styrer og tildeler den på traditionel vis.

Mere mælk, men færre udgifter og højere tilvækst

Maja Bertelsen og Iben Alber Christiansen peger på, at kalve af stor race kan drikke op til 15 liter mælk om dagen efterhånden, som de vokser til. Sættes gennemsnittet til 12 liter pr. dag i 12 uger, giver det i alt omkring 1.000 liter mælk i mælkeperioden.

Den større mælkemængde, som kalven drikker, bør dog ikke udelukkende betragtes som et tab, konkluderer de.

Økonomien kan påvirkes negativ af, at kalvene drikker mere mælk, et større tidsforbrug til opsyn med kalvene for at vænne dem til mennesker, og der kan være en mulig udfordring med mælkenedlægning hos køerne.

Derimod kan økonomien påvirkes positivt af, at kalvene har en øget tilvækst, hvilket også vil give mulighed for en tidligere kælvningsalder. Der er færre udgifter til udstyr, da der ikke er brug for eksempelvis pattespande. Der vil være mindre arbejdstid, da der ikke er rengøring af mælketildelingsudstyr og ingen manuel udfodring.

Udsætterkøer giver plads til de højtydende

Ammetantesystemer giver desuden mulighed for at reducere mælkemængden til den enkelte kalv, afhængigt af hvor mange kalve der sættes til en ko.

Konsulenterne peger endvidere på, at landmænd med ammetantesystemer ofte bruger udsætterkøer til ammetanter. Det betyder, at udsætterkoen kan flyttes ud af malkeholdet og give plads til en mere højtproducerende malkeko.

En fleksibel kalvepasning, som ikke behøver være ophængt på to daglige mælkeudfodringer, giver desuden nye muligheder for fordeling af arbejdsopgaver og timer mellem medarbejderne, lyder det.

Mælkenedlægningen i ko-kalv-systemer kan være en udfordring, og fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug lyder det, at der fortsat skal arbejdes på at sikre at finde de bedste køer og metoder til at opnå en god og fuldstændig mælkenedlægning på køer i ko-kalv systemer, hvor hver ko går med sin egen kalv, således laktationsydelsen opretholdes.

Læs også