Ko-kalv-systemer i eksisterende rammer

Eksisterende stalde, som oprindeligt ikke er indrettet til ko-kalv samvær, er grundlaget for stort set alle nuværende ko-kalv-systemer i Danmark. Det konkluderer konsulent Maja Bertelsen og specialkonsulent Iben Alber Christiansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i en artikel på innovationscenterets hjemmeside.

De to konsulenter peger på, at medmindre man har mulighed for at bygge eller indrette nyt, må man tage udgangspunkt i det eksisterende staldsystem og de rammer, det tilbyder.

Ud over spørgsmålet om heltids- eller deltidskontakt, og om kalvene skal gå med egen moderko eller ammetante, gør de opmærksom på, at der er en række andre forhold, som spiller ind på valget af løsninger. Disse er uddybet i faktaboksen.

Sæsonkælvning eller kælvning året rundt

Kælvning løbende hen over året giver mulighed for et stabilt system med samme antal kalve og køer året rundt, og dermed er det ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug muligt at opnå en effektiv udnyttelse af staldens faciliteter.

Sæsonkælvning giver mulighed for flere indendørs kvadratmeter til køer med kalve, for eksempel til kobling af kalve til ammetanter, eller de første par dage efter kælvning, ved at udnytte ellers tomme staldområder, fordi nogle af dyrene er permanent på sommergræs.

Alternativt kan kælvningerne i godt vejr også sagtens foregå ude. En anden fordel er ifølge konsulenterne, at det er muligt at rense systemet i bund efter kælvningssæsonen og være klar til en frisk start året efter.

Malkesystemet skal tænkes ind i ko-kalv-systemet

Maja Bertelsen og Iben Alber Christiansen ser både fordele og ulemper ved såvel malkestald som malkerobot i forhold til at etablere et ko-kalv-system.

Malkestald kombineret med et halvtidssystem giver mulighed for at udnytte den daglige malkerutine til at adskille og genforene køer og kalve. Når køerne hentes til malkning den ene gang om dagen, skilles køer og kalve ad. Cirka et halvt døgn senere, efter den næste malkning, samles de igen.

De peger på perioden, hvor dyrene er adskilt, som et godt tidspunkt for landmanden at skabe kontakt til kalvene.

Derudover anbefaler de, at man er ekstra opmærksom på dyrenes adfærd, når køer og kalve lukkes sammen igen efter en separationsperiode. Her er det nemlig ofte nemmere at spotte en svag kalv, som måske ikke kommer så hurtigt på benene og genfinder sin ko.

AMS i samspil med smart-gates giver gode muligheder for at dirigere koen rundt til foder, tilbage til kalven eller på græs. Desuden giver AMS mulighed for, at koen selv vælger at gå væk fra kalven for at blive malket, hvilket potentielt kan give en bedre mælkenedlægning, på trods af, at koen ellers går med sin kalv.

Hvis en ko stadig har udfordringer med at lægge ned, er der også ofte mulighed for at tage den spæde kalv med tæt op til robotten, mens koen malkes de første par gange, hvilket kan afhjælpe problemet, lyder det.

Sørg for ro og plads til bonding

De to konsulenterne understreger, at ro er vigtig for god bonding mellem ko og kalv. De forklarer, at ko-kalv samværet i mange tilfælde begynder i kælvningsboksen – hvor de bør være alene sammen i mindst to dage, hvilket betyder, at der skal være et stort antal kælvningsbokse til rådighed.

De gør opmærksom på, at bokse til bonding mellem ammetanter og to til fire kalve skal være større end lov og anbefalinger foreskriver. Og at det er nødvendigt at beregne pladsbehovet i det valgte system.

Uanset system skal staldens kvadratmeter eksempelvis omfordeles med ekstra plads i kælvnings- og nykælverafdelingen og mindre plads i kalvestalden.

Foderbordet skal kalvesikres

Et åbent foderbord kan ifølge Maja Bertelsen og Iben Alber Christiansen være en udfordring, fordi kalvene hopper ud. Det kan derfor være nødvendigt med et mere lukket forværk.

De angiver klassiske fanggitre som en mulighed, men her skal man være opmærksom på, om kalvene kan komme til at sidde fast.

Mandehuller giver ligeledes mulighed eller risiko for, at kalvene løber ud og rundt i foderet, så her skal man tjekke, om de er kalvesikre.

Et foderbord, som er designet specifikt til kalvene, med egnet forværk samt hegning rundt om, gør det muligt at udfodre kalvefoder og hø samme sted, uden køerne kan få fat i det. Konsulenterne fastslår imidlertid, at det ikke må erstatte et skjul med blødt leje, andetsteds i stalden.

Kalveskjulet skal indrettes så ko og kalv kan se hinanden

Maja Bertelsen og Iben Alber Christiansen anbefaler, at kalvene har et sted, de kan hvile i fred for koen/køerne. Deres erfaring er, at kalvene gerne bruger kalveskjulet, når det er indrettet, så ko og kalv kan se hinanden.

I kalveskjulet kan relationen mellem mennesker og kalve desuden opbygges, og kalvene kan fodres separat.

Anbefalede mål på kalveskjul: 2,5 kvadratmeter pr. kalv op til 150 kg. 90 centimeters højde på indgang.

Konsulenterne forklarer videre, at kalveskjulet også kan benyttes til fravænning, hvis alle kalve i gruppen fravænnes samtidig, eller hvis skjulet kan deles op i to. Derfor peger de på, at det er at foretrække, at skjulene er fleksible, og at der er mulighed for at lukke helt af ved håndtering og fravænning.

Man skal være opmærksom på kalvenes vægt – vejer de mellem 150 og 200 kg ved fravænning, bør der ifølge konsulenterne være mindst tre kvadratmeter pr. kalv i fravænningsboksen.

De to konsulenter ser en fordel i at bruge kalveskjulet til fravænning, da skjulet i forvejen er kendt af kalvene, og at køerne efter tre måneder har vænnet sig til, at kalvene opholder sig der i kortere eller længere perioder.