I Agrovis langvarige forsøg med jordbearbejdning kan påstande om mere ukrudt ved direkte såning ikke underbygges. Nærmere tværtimod. Det viser den seneste opgørelse af ukrudtstællingerne fra forsøgene med pløjning, harvning og direkte såning.
Regenerativt landbrug er i den grad i vælten for tiden, og de langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning kan være med til at give et konkret billede af, hvad man kan få ud af at dyrke efter regenerative principper.
I 2023 overtog Agrovi en række langvarige forsøg, der har været i gang siden 1999. Forsøgene måler forskellige parametre for at undersøge langtidseffekterne af pløjefri dyrkning.