Miljøstyrelsen: Nu er belastningen fra landbrugets brug af pesticider rekordlav

- Det er meget positivt, at PBI-målet er nået med den gældende pesticidbelastningsindikator på 1,66, lyder det i en kommentar fra Dansk Planteværn på den netop udsendte bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen.

Belastningen fra anvendelsen af pesticider er nu rekordlav.

Det oplyser Miljøstyrelsen, som netop har offentliggjort sin årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der opgør salg og forbrug af pesticider.

Den lave belastning fra anvendelse skyldes blandt andet, at det våde efterår i 2019 medførte et reduceret areal dyrket med vintersæd.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2020 viser også, at den solgte mængde af pesticider er stort set uændret i forhold til de tre foregående år.

Opfyldt målsætning

Målsætningen i Pesticidstrategi 2017-2021 er derfor fortsat opfyldt, viser bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2020. Samtidig viser statistikken, at belastningen fra anvendelsen af pesticider er faldet markant i forhold til tidligere år.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken udgives årligt og er dels baseret på salgstal for biocider og pesticider, som kemikalieproducenterne har indberettet for kalenderåret 2020, og dels på det forbrug af pesticider, som jordbrugerne har indberettet for dyrkningsperioden 1. august 2019 til 31. juli 2020.

I statistikken opgøres pesticidbelastningsindikatoren (PBI), der viser udviklingen i miljø- og sundhedsbelastningen fra de pesticider, danske jordbrugere køber til at bekæmpe ukrudt, svampe og andre skadevoldere i deres afgrøder.

- Målsætningen i Pesticidstrategi 2017-2021 er, at PBI baseret på salgstal maksimalt er på 1,96, svarende til en reduktion på mindst 40 procent i forhold til 2011, der er referenceåret for målsætningen, oplyser Miljøstyrelsen.

- PBI er faldet med 49 procent siden 2011 og er i 2020 på 1,66. Målsætningen er dermed fortsat opfyldt.

Lavere PBI

PBI er beregnet på baggrund af jordbrugernes indberettede forbrug af pesticider, hvilket giver en PBI for dyrkningsåret 2019/20 på 1,39.

- Dette er 53 procent lavere end for planåret 2010/11, der var det første år jordbrugerne indberettede deres forbrug af pesticider. Den lave PBI for forbrugstal var blandt andet påvirket af de dyrkningsmæssige forhold i planåret, lyder det videre fra Miljøstyrelsen.

I vintersæd medførte dette en reduceret pesticidanvendelse pr. hektar.

En yderligere faktor, der påvirkede pesticidforbruget, var, at det våde efterår i 2019 medførte et reduceret areal dyrket med vintersæd.

- En reduktion i vintersæd til fordel for vårsæd vil i sig selv forventes at medføre en lavere belastning, da pesticidanvendelsen i vårsæd generelt er mindre end i vintersæd.

Sæt realistiske mål

I en kommentar til den nye statistik lyder det fra Dansk Planteværns direktør Tanja Andersen:

- Reduktioner og miljøhensyn har særlig opmærksomhed i de igangværende pesticidforhandlinger og det er derfor meget positivt, at PBI-målet er nået med den gældende pesticidbelastningsindikator på 1,66.

- Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at den konkrete anvendelse vil variere fra år til år, afhængigt af de behov som vind og vejr fordrer. Det er et vigtigt element, når man undersøger reduktionsmuligheden, så der sættes realistiske mål for landbrugets anvendelse, slutter Tanja Andersen.

Markant lavere miljøbelastning

Miljøstyrelsen skriver i den netop offentliggjorte bekæmpelsesmiddelstatistik:

- Faldet i pesticidbelastningsindikatoren PBI for forbruget af pesticider skyldes yderligere, at der i landbruget i dag anvendes midler, der har en markant lavere miljø- og sundhedsbelastning sammenlignet med tidligere år, hvilket skyldes en fortsat substitution mod anvendelse af mindre belastende midler, der har en mindre afgift.

Læs også