Dekan går i rette med Markager

Påstanden fra Stiig Markager om, at man kan få en AU-forsker til at sige hvad som helst, holder ikke i byretten, lyder det fra prodekan ved Aarhus Universitet.

De fleste af de forskningsprojekter, der laves af Aarhus Universitet på landbrugsområdet, tager deres udspring her på forksningscenteret i Foulum. Foto: AU Viborg

Tidligere i år var professor Stiig Markager med i Debatten på P1, og her kom havbiologen med en udmelding, der siden har skabt stor debat.

Markager mente nemlig, at »teknologierne (i trepartsaftalen, red.) er udviklet og testet i et forskningsklima, hvor forskerne er fuldstændig afhængige af eksterne midler, så du kan få en forsker til at sige hvad som helst, du skal bare give ham nogle penge for det«, lød den bombastiske udmelding.

Dekan: En fordom

Men det er en fordom, som man andre steder på universitet ikke mener har hold i virkeligheden. Det gælder blandt andet prodekan på universitet, Ole Hertel. I en kronik i Berlingske går han nu i rette med Markagers udmelding, som han kalder en fejl.

»Når vi påpeger fejl, som andre kommer med om vores forskning, så må vi også gøre det nu, når fejlene kommer fra en af vores egne«, skriver Ole Hertel.

Han understreger, at forskere på universitet har ytringsfrihed, og at man som sådan hilser faglig uenighed velkommen blandt de ansatte. Men troværdighed er af afgørende betydning, lyder det fra dekanen.

Han peger på, at det videnskabelige personale på blandt andet landbrugsområdet på AU løser hundredvis af rådgivningsopgaver for myndighederne, i høj grad fordi forskningen er troværdig.

Kalder Markager en kapacitet, men...

Og her står ledelsen inde for kvaliteten af forskningen og den rådgivning, der kommer bagefter. Men man bør holde sig til sit felt, og Ole Hertel minder i sin kronik om, at Stiig Markager er professor i havmiljø.

»Stiig Markager er en stor kapacitet inden for sit eget forskningsfelt. Men selv for den dygtigste havbiolog er der langt til fodertilsætning hos køer, kulstofophobning i jord og fodring af mink, som også blev brugt som eksempel på købt forskning i programmet«, skriver Ole Hertel.

I kronikken minder dekanen desuden om forløbet omkring den såkaldte oksekødssag, hvor det kom frem, at Landbrug & Fødevarer, der havde bestilt rapporten, havde fået indflydelse på ordlyden i den endelige rapport. Det fik efterfølgende Aarhus Universitet til at ændre procedurer for kommentarer fra eksterne partnere i rapporter.

Det skete ovenpå, at en undersøgelse havde vist, at 3 ud af 55 rapporter med relation til landbrug og fødevareforskning havde »alvorlige fejl«, fordi man ikke kunne se, hvem der havde betalt for dem, eller om bidragyderne havde haft mulighed for at kommentere rapporterne.

Markager står fast

Kronikken i Berlingske ser dog ikke ud til at gjort det store indtryk på Stiig Markager. I en replik holder professoren fast i, at det er et problem, at forskning er eksternt finansieret. Det baserer han blandt andet på forløbet omkring landbrugspakken i 2016.

»I stedet for at kritisere, at jeg rejser debatten, så kunne han anerkende, at vi har et problem. At det er problematisk, at universiteternes forskning i dag er eksternt finansieret og politisk styret. Så kunne vi sammen rejse debatten og måske påvirke systemet til at skabe bedre rammer for en mere objektiv forskning«, lyder det fra Markager, der fortsætter:

»I stedet kalder Ole Hertel min udtalelse en »fordom«. Det er det ikke. Det er eksempelvis faktuelt, at Aarhus Universitets landbrugsforskere rådgav mod bedre vidende i de rapporter, der legitimerede »Landbrugspakken« i 2016«.

Han tilføjer, at der findes mange eksempler på »den slags manipulerende rådgivning«.

Læs også