Det giver ingen mening at pålægge landbruget og store dele af erhvervslivet CO2-afgifter nu, lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S). Regeringen foreslår i stedet højere afgifter på energi i virksomhederne i sit første udspil til en grøn skattereform.
Regeringen afviser ikke CO2-afgifter som et værktøj til at reducere klimabelastende udledninger i Danmark med 70 procent frem mod 2030. Men det er ikke relevant lige nu, lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S), der sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S) på vegne af regeringen mandag præsenterede regeringens første udspil til en grøn skattereform.
- Ingen aner, hvordan man eksempelvis skal CO2-beskatte dansk landbrug og andre dele af erhvervslivet, lød begrundelsen fra skatteministeren. Han peger på, at man blandt andet ikke kender de enkelte bedrifters CO2-aftryk. Det er først noget, der skal undersøges nu.
- Vi bliver nødt til at tage det på den kloge måde, og det er det, regeringen lægger op til, tilføjede Morten Bødskov, der kaldte Klimarådets forslag om en CO2-afgift på 1.500 kroner pr. tons CO2 i 2030 for “urealistisk”.
Ensartet beskatning
Morten Bødskov understregede dog sammen med klimaministeren, at regeringens mål er at indføre en mere ensartet CO2-beskatning med tiden. Og det er regeringens udspil stærkt medvirkende til.
- Det er motoren, der bygges nu, lød det således fra Dan Jørgensen. Han satte flere gange på pressemødet en tyk streg under, at det er vigtigt for regeringen, at en omlægning af skatter og afgifter i en grøn skattereform ikke kun kommer til at fungere i et regneark, men i virkeligheden.
- Vi afviser ikke fuldstændig en CO2-afgift. Men det skal ikke ske på bekostning af vækst og beskæftigelse, sagde klimaministeren, der pegede på, at regeringen i stedet vil støtte udviklingen økonomisk med forskellige tiltag (se faktaboks).
Billigere
Derudover vil regeringen øge virksomhedernes energiafgift med seks kroner pr gigajoule. For landbrug og gartnerier betyder det, at energiafgiften fra 2023 stiger fra 1,5 kroner pr. gigajoule til 7,5 kroner.
Regeringens argument for at forhøje energiafgifterne er blandt andet, at det vil sikre en billigere omstilling end at forhøje eller indføre CO2-afgifter på nuværende tidspunkt.
Den grønne skattereform skal komme i tre faser. Regeringen præsenterede mandag det, den mener hører til i første fase. Fase to vil blive fremlagt i 2022.
Grøn skattereform
Regeringens forhandlinger om en grøn skattereform med Folketingets partier går nu i gang, efter at regeringen mandag præsenterede første fase til reformen
Regeringen lægger i sit udspil op til, at første fase af den grønne skattereform skal reducere udledningen med 0,5 million ton CO2e årligt fra 2025 ved at hæve energiafgifterne for en række erhverv
For at leve op til målet om en reduktion på 70 procent i 2030 skal der i alt spares 20 millioner ton
Energiafgiften for erhvervslivet hæves med 6 kroner pr. gigajoule – dog først fra 2023
For landbrug og gartnerier stiger energiafgiften fra 1,5 kr. pr. gigajoule til 7,5 kr.
Kilde: Regeringens udspil
Fire tiltag skal hjælpe med omlægning
Erhvervslivet skal have bedre muligheder for at omlægge deres produktion og foretage nødvendige investeringer, mener regeringen, der er klar med 4,5 milliarder kroner til en »grøn kickstart« fra 2021 til 2025. Kickstarten indebærer fire konkrete tiltag:
At give virksomheder mulighed for at afskrive med 25 procent af anskaffelsessummen på maskiner med videre
At hæve afskrivningsgrundlaget af anskaffelsessummen med 16 procentpoint fra, at en eventuel aftale vedtages og frem til udgangen af 2022
At forhøje grænsen selskabers mulighed for at straksafskrive maskiner til 30.000 kroner. Den er i dag 14.100 kroner
At udvide Erhvervspuljen med cirka 315 millioner kroner over årene 2021 til 2025
Kilde: Regeringens udspil