Med ny minister i spidsen: Kina vil øge sit majsareal i 2021

Kina vil i følge landets nye landbrugsminister øge arealet, der er sået med majs i landets vigtigste kornregioner i år.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters, står Kina nu til at skulle øge arealet for majssåning.

Udvidelsen er en del af en omfattende plan for at sikre landets fødevaresikkerhed, fortæller Tang Renjian, den nyudnævnte minister for landbrug og landdistrikter.

Myndighederne vil fokusere på at udvide majsarealet i nordøst såvel som områder omkring de gule floder Huai og Hai.

Løftet kommer efter, at Kinas majspriser steg til rekordhøje niveauer, efter at myndighederne næsten tømte den dengang mastodontstore, midlertidige reserve ved auktioner. Importører har bragt rekordmængder korn til for at afhjælpe manglen.

- Kornareal og -produktion forventes at komme sig og stige, mens majspriser sandsynligvis vil falde over de næste par år, sagde Meng Jinhui, senioranalytiker hos Shengda Futures til Reuters.

Kina havde skåret ned på majsarealer de sidste par år for at nedjustere statslagerene og for at øge produktionen af andre afgrøder som sojabønner.

Boost i andre afgrøder

Kinesiske landmænd plantede 41.264 millioner hektar majs i 2020 med en produktion af kornet på 260,67 millioner tons ifølge Kinas nationale statistikbureau.

Myndighederne skal også sørge for, at arealet med dobbeltafgrøderis, der ekspanderede i de sydlige regioner i 2020, ikke falder i år, mens udbyttet skal forbedres.

Hvedeareal i det nordvestlige og områder omkring de gule, Huai og Hai-floder stræber Kina også efter at skulle komme sig.

Kina vil desuden også stabilisere sojabønneproduktionen og sikre indenlandske forsyninger af sojabønner til fødevarebrug.

Tang Renjian, der tidligere var guvernør i den nordvestlige provins Gansu, blev udnævnt til minister for landbrug og landdistrikter i slutningen af december, som afløser af Han Changfu, der sad på stillingen i ti år.

Læs også