ASF-vaccine viser positive resultater

Afrikansk svinepest har i årevis skabt store problemer for svineproduktionen verden over. Men en ny vaccine mod ASF har vist lovende resultater.

Det er ikke kun i lande som Polen, Italien og senest Tyskland, at der er problemer med afrikansk svinepest. Og i Vietnam har ASF skabt store problemer, ikke mindst i Kina, hvor et større udbrud decimerede svineproduktionen med op mod 60 procent i 2018. 

Men nu er en vaccine, der er udviklet i Vietnam måske komme til undsætning. Det skriver den vietnamesiske avis Vietnam Times. Forskere i det asiatiske land har arbejdet på at skabe en vaccine, og nu er der godt nyt på den front.

- Vietnam har udført laboratorietests og prøvet vaccinen af på 25 grise, og resultaterne af vaccinen har været positive. DAH (Vietnams styrelse for dyresundhed, red.) og Navesto (en lokal producent af veterinær medicin, red.) er klar med en videnskabelig rapport, der bliver sendt til myndighederne snart, siger Phung Duc Tien, der er vicelandbrugsminister i Vietnam ifølge mediet. 

Fremadrettet vil initiativtagerne producere fire doser vaccine, der kan dække vaccine til i alt 40.000 svin.

I 2020 blev der konstateret afrikansk svinepest i 6.407 vildsvin og 1.908 tamsvin i Europa, viser tal fra EU-Kommissionens indberetningssystem.

Læs også