Afrikansk svinepest: Tyskland rammer 600 og Kina oplever nyt stort udbrud

Den omstridte zoonose, afrikansk svinepest, fortsætter med at sprede sig. I Tyskland er det samlede antal nu 602, mens man i Kina for første gang i tre måneder kunne rapportere om udbrud af ASF af ny stamme.

I Tyskland fortsætter tilfældene af afrikansk svinepest i vildsvin i Brandenburg-området med at stige. Indenfor få dage er antallet steget med næsten 30 tilfælde. Torsdag den 28. januar blev der rapporteret om ni tilfælde for distrikterne Märkisch-Oderland og Oder-Spree og to i distriktet Spree-Neisse.

Fredag den 29. januar blev der registreret yderligere otte tilfælde af ASF i Spree-Neisse-distriktet. 

Antallet af ASF-sager siden udbruddet i september 2020 i Brandenburg er 583 plus 19 tilfælde fra det saksiske distrikt Görlitz – hvilket bringer det endelige tal i Tyskland op på 602. 

Der er endnu ingen tamgrise smittet med afrikansk svinepest. 

Nyt kinesisk udbrud

I løbet af den seneste uge har Kinas landbrugsministerie bekræftet lokale medieindberetninger om et nyt udbrud af afrikansk svinepest i Guangdong-provinsen. Ulovlige bevægelser af svin får skylden for de seneste tilfælde, der opstod på en gård i bydelen Meizhou i den østlige del af provinsen. 

Det skriver Feedstrategy.com

Udbruddene er fremkommet af nye virusstammer, der nu kan true den fremtidige produktivitet for den samlede kinesiske svinebesætning.

Af de 1.015 grise i de berørte besætninger døde 214, og resten er blevet aflivet.

Læs også