I et interview med Jyllands-Posten melder Venstre nu klart ud om, hvor en CO2-afgift på landbruget skal ligge. Og det er ikke hos den enkelte landmand.
↵
CO2-afgift kan ramme i butikkerne - ikke den enkelte landmand
Erling Bonnesen erkender, at en CO2-afgift på eksempelvis 750 kroner ikke ville lukke ned for alle landmænd, men konsekvenserne i den animalske fødevareproduktion ville være uoverskuelige, slår han fast i et interview med Jyllands-Posten.
- Tager du ud på gårdene – i kvægbrug, svinebrug og de animalske produktioner – og sætter dig på landmandens kontor og regner ud, hvad en afgift på 750 kroner betyder, vil du se, at det slår dem ihjel fire-fem gange på samme dag. Landmænd uden animalsk produktion får nogle andre beregninger, det er klart. Men det er måske halvdelen af landbrugene, siger han.
Vil undgå lækageeffekt
Med de nye udtalelser følger Erling Bonnesen op på, hvad hans partiformand, vicestatsminister Jacob Ellemann, tidligere har sagt om udformningen af en CO2-afgift, også over for Jyllands-Posten. Det illustrerer, at regeringspartiet for alt i verden vil undgå en lækageeffekt.
- Hvis vi risikerer en model, hvor vi skubber dansk fødevareproduktion til andre lande – hvor de producerer dels en dårligere kvalitet, men heller ikke altid så klimavenligt, som vi gør det i Danmark – så har vi ikke gjort klimaet en tjeneste. Vi har ikke gjort danske arbejdspladser en tjeneste. Vi har ikke gjort nogen som helst en tjeneste andre end landmænd i udlandet, sagde Jacob Ellemann i sidste måned til Jyllands-Posten.
Senere i efteråret vil det såkaldte Svarer-udvalg udgive en rapport, hvori de vil komme med deres anbefalinger om, hvordan en CO2-afgift på fødevarer i Danmark bør udformes.
Og mens Socialdemokratiet ikke har meldt noget ud om deres holdning til udformningen af en CO2-afgift på landbruget har det tredje regeringsparti, Moderaterne, meldt sig åbne over for, at man placerer afgiften i køledisken.