Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.
Den længe ventede rapport med anbefalinger til en grøn skattereform bliver modtaget med blandede følelser i Landdistrikternes Fællesråd, der ser positivt på ambitionen om en grøn omstilling, men opfordrer til, at man også inddrager hensyn til konkurrenceevne, regional og lokal vækst samt beskæftigelse i de politiske forhandlinger.
- Landbruget bidrager med mange tusinde arbejdspladser i landdistrikterne, ikke mindst i land- og yderkommuner, hvor fødevareerhvervene i nogle kommuner udgør 12-18 procent af beskæftigelsen, og har en stor betydning for den lokale udvikling og vækst, fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Derfor er vi bekymret for konsekvenserne ved en grøn afgift på landbruget, for det vil medføre fraflytning og massiv svækkelse af områder, hvis mange arbejdspladser forsvinder på landbrugene og i de virksomheder, der forarbejder produkter eller servicerer og leverer til landbrugserhvervet. Derfor er det altafgørende, at en grøn skattereform ikke stiller landdistrikterne dårligere end før.
- Regeringsgrundlaget bygger på, at vi skal have et land i bedre geografisk balance. En klimaafgift, der koster arbejdspladser, vil – alt andet lige – have den modsatte effekt.
Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at såfremt der fortsat er politisk flertal for en CO2-afgift, så bør det være dén afgiftsmodel, som påvirker landbrugserhvervet og landdistrikterne, herunder land- og yderkommunerne, mindst muligt.
Ifølge beregninger fra Svarer-rapporten kan CO2-afgiften koste op mod 8.000 fuldtidsstillinger.