Medie: Søren Gade (V) vil tage CO2-diskussion op igen i Venstre

Søren Gade (V) understreger nu et behov for en åben debat om CO2-afgiften i Venstre.

Det tog en dramatisk drejning, da det kom frem, at Mads Fuglede, valgt for Venstre i Ringkøbing, skifter fra det pressede regeringsparti til Danmarksdemokraterne, hvor Inger Støjberg er partileder.

Mads Fuglede begrundede sin afgang fra Venstre blandt andet med sin modstand mod indførelsen af en CO2-afgift på landbruget.

»Intet sted vil den beslutning ramme hårdere end i Vestjylland. Derfor skifter jeg til Danmarksdemokraterne,« skrev han på Facebook.

Søren Gade er også valgt i Vestjylland med det største antal personlige stemmer i valgkredsen. Inden valget delte han – ligesom Mads Fuglede – modstand mod en CO2-afgift på landbruget.

- Jamen, hør nu her. Jeg anerkender, at det er et svært spørgsmål, og det må have været så svært for Mads Fuglede, at han ikke ønsker at være en del af Venstre, svarede Søren Gade til Jyllands-Posten.

Søren Gade mener ikke bare, at et forslag til en CO2-afgift fra den grønne trepart skal glide glat igennem Folketinget. Det skal til fornyet debat, skriver mediet.

- Jeg synes, at den diskussion, som vi helt sikkert skal tage, også i Venstre, den må komme, når den grønne trepart kommer med et resultat, og vi politisk i regeringen skal drøfte den afgift, som i dag har fået Mads Fuglede til at springe fra Venstre, siger han.

Læs mere om CO2-afgift

Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en »massiv omlægning« af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?

Læs mere her

Læs også