Økonomien i døde søer? – Der er ikke nogen! Men der er økonomi i de levende. Dyrlæge Lars Morten Jensen og svinekonsulent Nikolaj Stidsen fra Velas kom på Porcus årsmødet i Vissenbjerg med gode råd og erfaringer til en bedre so-overlevelse og dermed også en bedre bundlinje.
Hos Porcus Svinefagdyrlæger kalder de konceptet om at øge so-overlevelsen for So-Vivor og baggrunden for netop at sætte et fokus på dette område, er for de fleste nok ikke ukendt. Sodødeligheden er for høj, og kurven, der er på vej i den forkerte retning, skal knækkes.
Dyrlæge Lars Morten Jensen og svinekonsulent Nikolaj Stidsen fra Velas tog derfor emnet op, da en lang række svineproducenter og deres medarbejdere alligevel var samlet til Porcus årsmøde i Vissenbjerg Hallerne forleden.