Afgangskoden »benproblemer« ligger desværre højt på listen over udsætterårsager i mange sohold. Ved et nyligt afholdt staldgangskursus satte Ø-Vet derfor fokus på de forebyggende tiltag i forhold til halthed i soholdet.
Søren Helmer og hans team på Bredebjerggård Svineproduktion i Uggerløse i Nordvestsjælland lagde stald til, da dyrlæge Anja Kibsgaard fra Ø-Vet havde inviteret til et praktisk orienteret staldgangskursus. Her fik deltagerne konkrete tiltag med hjem, i forhold til at reducere haltheder hjemme i eget sohold én gang for alle.