Hvilke dyr skal der være i nationalpark Almindingen på Bornholm, og skal der være et højt hegn om det? Det er spørgsmål, der vækker stor debat på klippeøen.
Planerne om at lave en 1.200 hektar stor naturnationalpark i Bornholms største skovareal Almindingen har været undervejs længe, men selv om parken indenfor en overskuelig periode står klar, vækker planerne fortsat stor debat.
I november sidste år kom Naturstyrelsen, der står for udformningen af parken, med et forslag, der inkluderer høje hegn rundt om parken, samt at der skal være europæisk bison, krondyr og dådyr i parken.
- Naturnationalparker skal øge biodiversiteten, og for at gøre det, skal vi have store græsædende pattedyr som formentligt har været meget mere talrigt til stede i vores oprindelige natur. Deres adfærd og påvirkning af økosystemet giver masser af levesteder til nogen af de truede arter, siger Søren Friese, der er skovrider ved Naturstyrelsen Bornholm til Landbrug Øst.
- På Bornholm er der ikke en naturlig høj tæthed af vilde græsædende pattedyr, og derfor skal der være et vist antal kronvildt, bisoner, heste eller kvæg, eller hvad vi nu vælger, og dem er der jo ikke nogen, heller ikke på Bornholm, som er voldsomt interesseret i, løber rundt på hele øen. Hvis de pludselig står i landmandens majsmark eller ude på vejen, vil vi nok trods alt hellere foretrække et hegn, siger han med et skævt smil.
Helt i hegnet?
Udformningen af hegnet er nært beslægtet med de dyr, der efter planen skal være i naturnationalparken.
- Vi har foreslået bison, kron- og dådyr fordi de passer i den natur som vil udvikle sig i Almindingen, og de supplerer hinanden ved at have forskellige fødepræferencer og adfærd, siger Søren Friese og fortsætter:
- Derfor kan vi ikke nøjes med et lavt totrådet elhegn, men det kan man hvis man fx vælger kvæg og heste, siger han.
Men det er ikke lige populært alle steder. Bornholms Landbrug og Fødevarer, Destination Bornholm, Bornholms Travselskab og Danmarks Jægerforbund har således i en kommentar til planerne indstillet til, at der skal laves et elhegn omkring naturnationalparken. Og det er af en god grund, fortæller Thomas Bay Jensen, direktør i BLF til TV2 Bornholm.
- Vi ser ikke umiddelbart krondyr som den gode løsning til naturnationalparken. Det betyder selvfølgelig også, at vi har en holdning til, hvad det er for nogle dyr, der skal gå i hegnet. For det er jo ikke alle dyr, man kan holde bag et trådhegn og løkker. Og her er anbefalingen, at man ser på kreaturer, heste, får og geder, siger han til den regionale tv-station.
En lang proces
Naturnationalparken har også skabt debat i den lokale kommunalbestyrelse. For et flertal i bestyrelsen er også imod det høje hegn, og de håber, at miljøminister Lea Wermelin, der skal træffe den endelige afgørelse om dyr og hegn, kan blive påvirket af modstanden. Det vil formentlig snart ske. Men dermed er naturnationalparken ikke på skinner.
- Efter politisk godkendelse, skal projektforslaget i offentlig høring i otte uger, og så er vi nok henne på den anden side af sommer, inden projektet er endeligt politisk godkendt, siger Søren Friese.
Derefter følger et større papirarbejde.
- Der er jo dispensationer, udbud, kontrakter med mere, der skal være styr på. Og det er ikke småting, vi skal igennem. Blandt andet skal vi igennem en væsentlighedsvurdering, en screening, måske en hel miljøvurdering, og her snakker vi om omfattende dokumentation, der skal udfærdiges, siger Søren Friese og fortsætter:
- Og det går der formentlig et års tid med det. Så er vi fremme ved sommeren 2023, hvor vi skal i gang med selve etableringen, så hvis vi åbner i 2023, er vi meget heldige, men måske kommer vi først hen i 2024, siger han.
Han tilføjer, at der i det konkrete projekt på Bornholm bliver ansat folk til at opholde sig i naturnationalparken for at holde tilsyn med dyrene, og blandt andet sørge for, at dyrene har nok at spise, også om vinteren.
- Bisonskoven virker
Som en del af naturnationalparken er det meningen, at det areal, der er i Almindingen, hvor der går bisoner, også kendt som Bisonskoven, skal være en del af det. Og spørger man Søren Friese, har den 200 hektar store indhegning vist sit værd for biodiversiteten.
- I 2012 satte vi syv europæiske bisoner i området for at blive klogere på dyrene og deres adfærd i forhold til naturen. De har en fantastisk effekt på biodiversiteten, de her dyr. Det er netop blevet dokumenteret i en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, siger Søren Friese.
Det er dyrenes størrelse, og den variation, de er med til at skabe, der er det afgørende, mener han.
- De er det, man kalder en nøgleart, så deres adfærd skaber en masse leverum i kølvandet på dem, til alle de andre dyrearter, der findes her i skoven.
- De blotter mineraljorden, og de træder igennem det her tykke førne lag af nåle og løv, og de laver spiringsbede, og distribuerer næringsstofferne på en anden måde, fordi de spiser et sted og skider et andet sted. Og så tramper de jo vores grøfter, så vandet bliver tilbageholdt i stedet for at blive ledt væk. Og alle de her ting i kombination giver den dynamik og variation, som arterne er så glade for.
Ikke som de andre
Bisonerne vejer op mod et ton, og deres føde er meget anderledes fra andre dyr, der også kunne være på arealerne.
- De tager flere buske og træer som en naturlige del af deres naturlige føde, og så har de et fordøjelsessystem, der er indstillet på at kunne fordøje noget, der er meget mere træholdigt end hvad, husdyrkvæg kan, siger Søren Friese og fortsætter:
- De går ikke af vejen for at tage en frønnet træstamme, eller store mængder bark. For det kan deres fordøjelsessystem faktisk håndtere. Så deres diæt og deres adfærd er forskellig.
Forskere har peget på, at dyr som for eksempel bisoner tidligere har hørt til i de bornholmske skovareal, hvor der i Bisonskoven er et såkaldt græsningstryk på op mod 30 kg pr. hektar. Natur- og miljøforkæmpere mener dog, at det tal skal være højere. Det stiller dog nogle krav, lyder det fra Søren Friese.
- Spørgsmålet er jo, vil hvor meget føde, der er til rådighed, hvor næringsrig den er, og hvor mange lysåbne arealer bliver der, osv. Vi hellere lægge forsigtigt fra land, fordi det, vi for guds skyld altid skal sikre, er at der er rigeligt med føde til de dyr der er herinde, siger han.