Marker med overset fosforbehov er især udbredte i Nordjylland. Men også andre steder i landet kan der være grund til opmærksomhed på skjult fosformangel.
Et overset fosforbehov er et behov for fosfor, som ikke forventes ud fra jordens fosfortal. Det vil sige, at tilførsel af fosfor resulterer i merudbytte, selvom der er høje fosfortal i marken.
I kornafgrøder vil den anbefalede fosfortilførsel normalt kunne ses ud fra størrelsen af jordens fosfortal. Men på særlige risikoarealer er fosfortallet ikke troværdigt.