Landbrugskonference stillede skarpt på landbrugsaftalen

Markante krav om reduktion af både kvælstof- og CO2-udledning, men samtidig også muligheden for at tænke og investere grønt.

Den politisk indgåede landbrugsaftale, der tidligere på året blev indgået af et historisk stort flertal af Folketingets partier, er samtidig et både stort og intenst diskussionsemne i landbruget.

Beviset for det fik de omkring 300 fremmødte landmænd, landbrugsskoleelever, foreningsfolk, fagpersoner samt finansfolk, der mandag eftermiddag var mødt op til en stor landbrugskonference, der var arrangeret af familielandbruget og landboforeninger fra hele Midt-, Øst- og Sydjylland samt Fyn, og blev holdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Landbrug og klima

Efter velkomst og introduktion var det fødevareminister Rasmus Prehn, (S), der var første indlægsholder, og det var netop landbrugsaftalen, som han havde som omdrejningspunkt i sit indlæg.

- Vi har med den brede landbrugsaftale fået en politik, der gælder 5, 10, ja 15 år frem. Det var også visionen, og vi er glade for at det lykkedes, lød det fra Rasmus Prehn, der samtidig noterede sig, at debatten om landbruget i relation til klimaet, er taget til de seneste år.

- Debatten om landbruget de seneste år kan opdeles i to poler. Enten den ultimative klimaaktivist, hvor man ser veganer/vegetar-linjen,der vil forbyde landbrug. På den anden side klimaskeptikerne, der ikke tror på, at der er noget galt. Vi er nødt til at finde en løsning i midten, lød det fra Rasmus Prehn, der ikke lagde skjul på, hvor han selv står i det spørgsmål:

- Min holdning er, at I i landbruget gerne vil være med til at løse klimaudfordringerne. Og landbrugsaftalen kan bruges til langsigtede mål for klimaindsatsen for landbruget, lød det fra Rasmus Prehn, der samtidig konstaterede, at den brede politiske danske aftale om landbruget, ikke bare har vakt opsigt herhjemme, men i den grad også i udlandet:

- Mine kolleger i EU og resten af verden er imponerede over den danske visionære aftale med støtte fra over 90 procent af parlamentet. (Folketinget, red).

Rasmus Prehn noterer sig samtidig, at man med landbrugsaftalen samtidig sikrer ikke bare klimamål, men også fortsat dansk landbrugsproduktion.

- Det er et stort reduktionskrav, men uden at man trykker på en stopknap, men kan have fortsat landbrugsproduktion i Danmark, lød det fra ministeren.

Han understregede samtidig, at man i Danmark skal have en mere klimavenlig måde at have animalsk produktion på, men at kødproduktionen ikke står til skulle udfases i Danmark – tværtimod:

- Ingen kødproduktion vil blot betyde udflytning til lande som Polen, Rumænien og andre med mindre klimavenlig produktion, konstaterede Rasmus Prehn.

Blandt værktøjerne til mere klimavenlig animalsk produktion, ser Rasmus Prehn blandt andet udvikling af det foder, som dyrene skal have. Som eksempelvis raffinering af græs til protein.

Kvælstof og dyrevelfærd

Landbrugets kvælstofudledninger har været til debat, og selv om debatten i disse år er intens, slog Rasmus Prehn på landbrugskonferencen fast, at det langt fra er nogen ny problemstilling.

- Vi har haft problemer i mange år omkring kvælstof i vandløb. Hvem husker ikke fiskerne med de døde hummere tilbage i 1986, lød det fra Rasmus Prehn, der mener, man i dag har gode kort på hånden i forhold til virkemidler til at reducere mængder og udledninger.

- Vi kigger på kollektive virkemidler, hvor vi kigger mere bredt, lød det fra Rasmus Prehn, der samtidig også tilføjede, at landbrugsaftalen åbner op for at kigge på »dato-tyranniet« omkring datoer i forbindelse med blandt andet efterafgrøder.

Inden for dyrevelfærd konstaterede Rasmus Prehn, at landbruget står overfor flere fælles udfordringer. Blandt andet en stadig stor so- og smågrisedødelighed, og senest indenfor fjerkræ, hvor liggehøner lider under for store æg i forhold til deres kropsbygning, og giver brystbensfrakturer – og omkring det sidstnævnte er han klar til at tage aktion:

- Jeg har skrevet til alle mine EU-kolleger om problemet, da det må være noget, man også oplever i andre lande med stor ægproduktion som eksempelvis Tyskland. Og jeg vil arbejde på, at vi får de bedste og mest lempelige regler for jer, fastslog Rasmus Prehn.

Anerkendelse for landbrugsaftale

Fra Landbrug & Fødevarer er meldingen klar – det var godt, at det blev en bred politisk aftale for landbruget. Og især, at den ikke blev så »rød«, som den kunne være blevet.

- Jeg vil gerne kvittere dig, Rasmus, (Rasmus Prehn, red.) for at have lagt det oprindelige forslag i skuffen og tænke det igennem igen, lød det fra formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, i forbindelse med konferencen.

Han noterede sig den kæmpe opgave, der har været med at lave en aftale, der ikke ville lukke erhvervet. Men samtidig også en aftale der får følgeskab af kravet fra en kommende EU-reform om, at en fjerdedel af landbrugsstøtten fremadrettet ikke udbetales automatisk, men er bundet op på ECO-schemes omkring grønne tiltag på den enkelte bedrift.

Også på kvælstof-området, ser Søren Søndergaard dog udfordringer omkring at opnå den gode økologiske tilstand, inden for den korte årrække, der er lagt op til

Men alt i alt er Søren Søndergaard tilfreds med den landbrugsaftale, der er opnået, og hvor han også mener, at man har lyttet efter landbruget.

- Tak for et godt samarbejde til dig, Rasmus, det er ikke en afviklingsplan for landbruget, som flere af dine kolleger i folketinget ville have. Landbrugsaftalen giver ro på både klima og økonomi frem mod 2030, lød det fra Søren Søndergaard.

Også i forbindelse til omverdenen, mener Søren Søndergaard, at landbruget både har en god sag og sin berettigelse i form af omdømme og image:

- Vi bekræfter nok lidt for ofte hinanden i, at vores omdømme er dårligt. Men vi har så mange fantastiske historier, som vi gerne vil fortælle.