Den nordjyske virksomhed Himmerlandskød har haft et godt 2024, hvor omsætningen og årsresultatet er steget markant, selvom antallet af slagtninger er faldet.
I den nordjyske by Aalestrup holder Himmerlandskød til. Det har man gjort siden det første slagteri i 1910, men i 2022 stod den familieejede virksomhed klar med sit helt nye slagteri, opskæring og hudehåndtering på 16.000 kvadratmeter, som gav mere kapacitet og større ambitioner.