Planteavlsrådgiver hos Velas mener ikke, at tilskud til varieret planteproduktion eller tilskud til stivelseskartofler, spisekartofler og tilskud til læggekartofler betyder, at flere vælger kartoflerne fra eller til. Kartofler er en højværdi-afgrøde, hvor tilskuddene kun udgør en lille del af dækningsbidraget.
Foruden grundbetalingen har kartoffelavlerne, der leverer til stivelsesproduktionen, mulighed for at få tilskud til varieret planteproduktion. EU-ordningen dækker over produktion af stivelseskartofler, spisekartofler og læggemateriale til egen opformering eller certificeret opformering.
- Men tilskuddene udgør en meget lille del af den samlede økonomi i produktionen, siger Brian Kure Hansen, der er planteavlsrådgiver hos Velas.
Tilskuddet til varieret planteproduktion er på omkring 600 kroner per hektar. Det er en etårig ordning, der kan søges hvert år i perioden indtil sidste år 2027.
Ung kartoffelavler tager udfordringen op
Bio-ordning
Varieret planteproduktion er en såkaldt bio-ordning, der er frivillige ordninger, der har til hensigt at øge forskelligheden i afgrødevalget og dermed gavne klima, miljø og biodiversitet i og på landbrugsarealer.
Ordningen har fokus på afgrøder, der kan mindske importen af proteinafgrøder som soja eller afgrøder, der kan bruges til plantebaseret kost til mennesker.
- I år er det andet år, man kan søge denne ordning, og vi forventer, at størrelsen på tilskuddet er det samme til og med 2027 siger Brian Kure Hansen.
Alsidigt afgrødevalg
Ordningen dækker over en række tilskudsberettigede afgrøder.
- Og for dem, der dyrker ærter, hestebønner eller en anden afgrøde, der ikke er en højværdi-afgrøde, betyder tilskuddet mere. Her kan det være med til at afgrødevalget bliver mere alsidigt. Men man kan ikke bare vælge stivelseskartofler, da det jo kræver leveringsrettigheder, siger Brian Kure Hansen.
Stivelseskartofler
Tilskud til arealer med stivelseskartofler er en lidt anden type EU-ordning.
- Det er faktisk en ordning, der skal kompensere avlerne for bortfaldet af betalingsrettigheder, så det er egentlig en overgangsordning, forklarer Brian Kure Hansen.
Ordningen skal sikre den fortsatte rentabilitet i produktionen af den vigtige stivelse, der indgår i en lang række af fødevarer.
- Har man et areal med kartoffelsorter egnet til stivelse kan man søge. Og for landmændene er det jo altid rart at få ekstra penge, men ordningen flytter ikke noget, mener Brian Kure Hansen.
Erfagrupper
Det er derfor mest i marken – og ikke på kontoret – kartoffelavlerne tjener deres penge.
- Der er stor forskel på hvor meget den dygtigste tredjedel tjener sammenlignet med den ringeste tredjedel. Derfor kan erfagrupper være vigtige, forklarer Brian Kure Hansen.
Han faciliterer sådan en gruppe, der består af 8-10 – fortrinsvis unge – kartoffelavlere.
- Og de får rigtig meget ud af at snakke med andre kolleger i branchen. Vi mødes et par timer fire gange om året. Det overordnede mål er at hjælpe landmanden til at opnå et bedre dækningsbidrag, På dagsordenen kan være noget om gødning, lægning eller ukrudtsbekæmpelse, siger Brian Kure Hansen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.