Selvom hans jord ikke er typisk kartoffeljord, er en kartoffelavler ved Bjerringbro klar til næste sæson. Han deltager i en erfagruppe og er glad for at have nogle kolleger at dele med.
Markerne, der hører til Vindumovergaard Gods, er ret kuperede med nogle våde lavninger hist og her. Det er ikke kartoffeljord i klassisk forstand, men det afholder ikke den 26-årige godsejer Asbjørn de Neergaard fra at satse på de små knolde.
- Det er en spændende afgrøde, hvor man kan optimere på mange områder. Der er så mange knapper, man kan skrue på, som sortvalg, jordbearbejdning, optagning – hvad er skånsomst – og lægningen, siger Asbjørn de Neergaard.
EU-tilskud til kartoffelavl betyder ikke flere kartofler
Fælles erfaringer
Den unge godsejer, der er 4. generation på stedet, er glad for at arbejde i landbruget.
- Det er på mange måder et fantastisk erhverv. Man arbejder selvstændigt, og det er nok det, jeg synes, er det bedste. Hvis jeg ikke var blevet landmand, så havde det nok været noget andet selvstændigt, siger Asbjørn de Neergaard.
Selvstændigheden betyder, at det er endnu vigtigere at opsøge andre kollegiale sammenhænge, og det har han da også gjort.
- Jeg er med i en erfagruppe, hvor vi snakker om alle de forskellige sider af kartoffelavl. For eksempel i år har jo været en stor udfordring. Jorden var våd og vi måtte gå op i læggeafstand, fordi der manglede avlsmateriale. Vi snakker om, hvordan man tackler den slags. Det giver rigtig meget, forklarer Asbjørn de Neergaard.
Hovedbygningen til Vindumovergaard Gods er fra 1648, hvor den blev genopbygget efter Trediveårskrigen. Foto: Louis Andreas MichaelsenTilskud
Som avler af kartofler til stivelse er også Asbjørn de Neergaard modtager af tilskuddet under CAP.
- Men grunden til at vi kan have kartofler på JB 5-6 stykker er, fordi udviklingen inden for kartoffelmaskiner - specielt kartoffeloptager - gør at vi kan rense kartoflerne meget bedre end for 10-15 år siden, siger Asbjørn de Neergaard.
- Kartofler er en god afgrøde for os, og vi har lejet og købt leveringskontrakter de seneste år, tilføjer han.
Nok at se til
Selvom kartoflerne fylder en del i bedriften, så er det dog ikke kartofler det hele drejer sig om.
- Jeg har nu været med i knap tre år, og jeg er først ved at have sat mig ind i de forskellige produktioner. Der er nok at lære. Vi er fem mand og en fire, fem stykker på lidt løsere basis, forklarer Asbjørn de Neergaard.
Arbejdstiden varierer i sagens natur alt efter årstiden.
- Det er bestemt ikke et 8-16 job. Men det er bare en fordel. Jeg er også jæger og holder af naturen, det er jo også en del af det, siger Asbjørn de Neergaard.
Vindumovergaard Gods
Godset Vindumovergaard ligger ved Bjerringbro tre kilometer nord for Tange Sø. Hovedbygningen blev ødelagt i forbindelse med Trediveårskrigen fra 1618-1648, men blev genopbygget.
Godset er i gang med et glidende generationsskifte til slægtens 4. generation Asbjørn de Neergaard.
Til godset hører 360 hektar, og med udgangspunkt fra Vindumovergaard dyrkes der samlet over 500 hektar med varieret planteavl. Der er ikke noget dyrehold på godset.
Afgrøder:
Kartofler til stivelse: 135 hektar
Kartofler til opformering: 15 hektar
Fremavlshvede: 146 hektar
Vårbyg: 70 hektar
Majs: 64 hektar
Rajgræs frøavl: 41 hektar
Resten er bygninger, markveje, skov, eng og krat
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.