For 40 år siden var landbruget hovedformålet med EUs budget, men i dag ser det ganske anderledes ud.
Der bliver brugt mange millioner på landbrugsstøtte. Og også flere og flere.
Men samtidig bliver EUs budget større og større og derfør udgør landbruget slet ikke den samme mastodont i bugettet, som det var tilfældet engang.
Det ses tydlig med en graf, der viser, hvormeget landbrugpolitikken har fyld procent procentvis i EU siden 80erne.
Den markante ændring i CAP’s andel af EU-budgettet omkring 2021 skyldtes ikke et dramatisk fald i landbrugsstøtten, men derimod en kraftig stigning i EU’s samlede udgifter som følge af coronakrisen.Fra prisstøtte til distriktsstøtte
EU’s fælles landbrugspolitik har gennem de sidste tre årtier gennemgået en markant udvikling. I begyndelsen af 1990’erne udgjorde CAP næsten halvdelen af EU’s samlede budget.
I dag er andelen, som det ses på grafen, faldet til omkring en fjerdedel. Udviklingen afspejler både politiske reformer, ændrede støtteformer og flere nye prioriteter i EU’s økonomi. EU blander sig ganske enklet i mange flere ting end for 30 og 40 år siden.
Har du søgt bioordninger? Så kan du få flere penge end forventet
I 1980’erne var CAP domineret af prisstøtte gennem markedsmekanismer. EU opkøbte landbrugsvarer til faste minimumspriser og gav eksportsubsidier for at gøre europæiske produkter konkurrencedygtige på verdensmarkedet.
Et afgørende vendepunkt kom med CAP-reformen i 1992. Her blev den traditionelle prisstøtte reduceret og i stedet erstattet af direkte betalinger til landmændene.
Målet var at reducere overproduktion og gøre landbruget mere markedsorienteret. Samtidig begyndte EU at øge udgifterne til landdistriktsudvikling.
Den nye søjle
Reformeringen fortsatte med Agenda 2000, hvor landdistriktspolitikken blev etableret som CAP’s såkaldte »anden søjle«. Det betød, at CAP ikke længere kun handlede om produktion, men også om miljø, natur og udvikling af landdistrikter. Det er her initiativer som LAG-midler og lavbundsprojekter kommer fra. Altså støtte som ikke går direkte til landbrugsproduktion
Status for 2025: Her var de mest søgte bioordninger
I perioden siden år 2000 er landbrugsstøtten i højere grad blevet mindre, samtidig med, at støtten i stigende grad blevet knyttet til miljø- og klimamål. Landmænd skal nu opfylde grønne krav for at modtage støtte.
Mere målrettet
De så vi senest med reformen gældende fra 2023, hvor bio-ordninger blev indført. Det er grønne ordninger, som 22,5 procent af den direkte støtte skal gå til. Intet tyder på, at den grønne dagsorden bliver mere omsiggribende ved den kommende reform, men kommissionen har barslet med et system, hvor mindre af støtte går direkte til landmandens produktion.
EU-støtteloft bekymrer danske landmænd
Det forventes således, at der kommer en større målretning af midlerne, så de går til specifikke mål som miljø, landistriktsstøtte eller generationsskifte. Det skal blandt andet gøres, ved at sætte loft på mængden af støtte en bedrift kan få. hvilket har affødt kritik fra blandt andre L&F.
En ny reform ventes at falde på plads i løbet af 2026.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.