Landmanden Knud er med i internationalt netværk: - De ringer til morfar fra hele verden

Til daglig dyrker han 250 hektar jord på varierende jordtyper lidt syd for Randers Fjord. Men det sker jævnligt, at Knud Bay-Smidt begår sig på noget mere bonede gulve rundt om i Europa.

Den 61-årige landmand er således en flittig deltager, når det såkaldte EU CAP Network inviterer fødevareproducenter til at give deres besyv med om europæisk landbrugsregulering.

- Jeg tager kun afsted til det, der har med jord at gøre. Alt det med kvæg og så videre interesserer mig ikke. Men jo, jeg har da deltaget i de her netværksmøder et par gange om året siden 2017, fortæller han.

- På en eller anden måde går jeg tit fra møderne med en fornemmelse af, at jeg er med til at holde en maskine i gang, og at jeg kun er inviteret, fordi man så kan påstå, at primærlandbruget dermed er blevet involveret i processen. Men lidt naivt går jeg nu alligevel ud fra, at jeg kan påvirke tingene i den rigtige retning. Det tænker de øvrige deltagere vel også. Men jeg har da hørt netværkets ungarske sekretær sige til mig, at det er godt, jeg er med, så landbrugserhvervets stemme høres, tilføjer Knud Bay-Smidt.

Hjælper til med markforsøg

Han er opvokset på Vester Alling Mark en halv snes kilometer fra bedriften lidt udenfor landsbyen Langkastrup. Knud Bay-Smidt købte gården og den tilhørende jord lidt øst for Randers tilbage i 1987.

- Jeg vil sige, at jorden her i området er lidt bedre end landsgennemsnittet. Der er både sand, ler og mose. Det er ikke ligefrem nogen husdyrtæt egn, og det er heller ikke et område kendt for enkelte specialafgrøder. For mange år siden var her mange kartofler på grund af den gamle kartoffelmelsfabrik ti kilometer herfra, men den er for længst et overstået kapitel, siger han.

Ikke siden 1999 har Knud Bay-Smidt haft dyr. Da afhændede han de sidste 150 fedekalve, fordi der ikke længere var penge i dem. I dag koncentrerer den lokale planteavler sig udelukkende om dyrkningen af byg, hvede, havre, raps og hestebønner. Landmanden er i øvrigt også tilknyttet som teknisk konsulent hos Teknologisk Institut i Skejby i relation til markforsøg og lignende.

Og så er der selvfølgelig familien: Hustruen Birgitte – ansat som revisor – holder ham venligt i ørerne. Denne dag, hvor avisens journalist kigger forbi, er børnebørnene Vilhelm og Charlie desuden på besøg.

Savner danske kolleger

- De ringer til morfar fra hele verden, lyder det fra otteårige Vilhelm.

Det er faktisk ingen overdrivelse. Knud Bay-Smidt er nemlig aktiv i både Global Farmer Network – og altså også i den europæiske CAP-mødegruppe.

Der møder typisk mellem 30 og 200 mennesker frem til de netværksmøder, Knud Bay-Smidt deltager i rundt om i Europa. Ofte er der en enkelt primærlandmand til stede fra hvert medlemsland, måske to fra Frankrig. Senest var Knud Bay-Smidt i Warszawa her i februar.

- Jeg har endnu til gode at møde en anden dansk landmand til de møder om jord, jeg tilmelder mig. Der har dog været nogle danskere med fra for eksempel Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. Og forrige gang var der også en fra Agrolab på Fyn, siger han.

- Det kunne være rart, hvis også andre planteavlere herhjemmefra kunne have lyst til at dukke op til netværksmøderne. Både for deres egen skyld og for erhvervets. Den talende klasse skal jo have lidt modstand, smiler Knud Bay-Smidt.

Med sidstnævnte formulering hentyder han til det, han kalder NGO’ernes gentagne disrespekt for landbrug og landmænd:

- Både miljøorganisationer og repræsentanter for offentlige forskningsinstitutioner ser lidt for ofte det at producere mad som noget sekundært. Derfor er det vigtigt, at sådan nogen som os giver vores mening tilkende. Heldigvis handler EU’s landbrugspolitik da også stadig om at producere fødevarer, fastslår han.

Jordsundhed er lig med dyrkningssikkerhed

Knud Bay-Smidt deltog på et tidspunkt i en fokusgruppe, hvor embedsværket i Bruxelles udbad sig input til en rapport om jordsundhed. Ikke mindst i dén sammenhæng var det essentielt, at Langkastrup-bonden og hans ligesindede fra resten af det europæiske landbrugsfællesskab sagde deres uforbeholdne mening:

- Flere af de fremmødte NGO-folk talte jo om emnet, som om de nærmest ønskede revolutionære samfundsomvæltninger og lutter små gårdbutikker, ligesom alt selvfølgelig skulle være økologisk. Men blandt andre en spansk og en slovakisk kollega bakkede mig op i, at jordsundhed altså først og fremmest gælder om at sikre dyrkningssikkerhed. Det var tydeligt at mærke, at dén holdning heldigvis kom til at præge konklusionerne på mødet, fortæller han.

Den samme håndfuld medarbejdere fra EU-administrationen plejer at være gengangere på CAP-træffene, og det samme gælder mange af de fremmødte landmænd. Knud Bay-Smidt har derfor fået en stor international bekendtskabskreds, der både kommer ham til gode erhvervsmæssigt og privat:

- Hvis jeg mangler inspiration til et eller andet, der har med planteavlen at gøre, kan jeg godt finde på at sætte et Teamsmøde op med en europæisk kollega. Og da vi holdt sommerferie i Italien sidste sommer, skulle jeg selvfølgelig også lige mødes med en dernede fra. Jeg synes bestemt, at jeg også personligt får noget ud af det, siger han.

Pløjefrit landbrug

Den kronjyske planteavler sværger til conservation agriculture, hvor landmanden laver minimal jordbearbejdning, holder jorden dækket og praktiserer et varieret sædskifte. Det er da også gerne som repræsentant for foreningen FRDK – Reduceret Jordbearbejdning, at han tilmelder sig de europæiske netværksmøder.

- Og det er altså ikke noget, jeg får penge for. Man dækker blot mine udgifter til transport og overnatning. Jeg betaler selv mine udgifter til mad og drikke samt endog parkeringsbilletten ved Billund Lufthavn, understreger han.

Knud Bay-Smidt er generelt tilhænger af EU men meget kritisk overfor, hvordan hektarstøtten ser ud til at udvikle sig. Det gælder både i forhold til EU-Kommissionens forslag om at beskære landbrugsområdet med 20 procent i budgettet og i øvrigt lade det være op til de enkelte nationalstater at fordele mange af de resterende 80 procent.

- Især når man nu omfordeler penge til sådan noget som Den Grønne Trepart og andre ting, vi slet ikke har bedt om, hedder det.

- En renationalisering af landbrugsstøtten er ekstra bekymrende set fra et dansk landmandsperspektiv, da vi bor i et land, hvor den første politik ikke ligefrem har været i vores favør. Derfor frygter jeg, hvis konkurrencen fremadrettet skal være afhængig af en national støttekasse, mener Knud Bay-Smidt.

Han synes desuden, at landbrugsstøtte bør gå udelukkende til fødevareproduktion:

- Det er fint nok med et nyt tag på forsamlingshuset, det er bare ikke landbrugsstøtte. Derfor bør tilskud til egns- og landdistriktsudvikling have sit eget budget, siger han.

- At sikre fødevarer må og skal være det vigtigste i landbrugspolitikken. Så der er en rød tråd i det, man laver – og på en måde, der ikke er så ideologisk. Det gælder også bioordningerne, tilføjer Knud Bay-Smidt.

Langsigtede budgetter, tak

Det værste er dog usikkerheden i forhold til de kommende rammevilkår, betoner han:

- Derfor er det mest positive, jeg kan sige om den kommende CAP-reform da også, at der heldigvis fremover lægges op til noget mere langvarige budgetter, end vi har været vant til.

Til sidst en lille anekdote, der viser Knud Bay-Smidts flair for det internationale:

Han har således aldrig været bange for at gå forrest og prøve noget nyt, gerne med inspiration udefra. Som den foreløbig eneste herhjemme investerede Knud Bay-Smidt derfor i 2019 i en spansk såmaskine, endda fra et forholdsvist nyt firma. Materiellet blev indkøbt direkte hos producenten, og skulle der gå noget galt, havde den danske ejer altså ingen forhandler at gå til.

En fransk landmandsforbindelse havde inspireret ham til nyerhvervelsen, og her kunne end ikke sprogvanskeligheder forpurre idéen i at blive gjort til virkelighed.

- Jeg er ikke god til fransk. Og franskmanden var ikke god til engelsk. Men såmaskinen fejler ikke noget, som Knud Bay-Smidt formulerer det med et stort grin.