Godsejer: - EU-støtten bør droppes på en bestemt dato om godt og vel 30 år

EU’s landbrugsstøtte burde aldrig have været indført, mener indehaveren af Øllingsøe Gods på Lolland. Han ser gerne, at tilskuddet bliver afskaffet fra den ene dag til den anden – men timingen er vigtig:

- Det skal ske, når samtlige 30-årige realkreditlån er udløbet. Så for min skyld kan man fastsætte en dato om 31 eller 32 år. Blev støtten fjernet på få dage, ville det forårsage store problemer, men med en lang tidshorisont skal markedet nok nå at regulere sig selv. Det kræver dog, at politikerne holder fast i datoen hele vejen igennem, så vi ikke møder ubehagelige overraskelser undervejs i forløbet, siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Selv besidder den lollandske godsejer en natur, der er alt andet end pralende. Derfor ville Helge Danneskiold-Samsøe aldrig påstå, at han ved mere end de fleste om landbrugsforhold. Men det gør han altså – fastslår folk omkring ham. Og dem er der mange af, for den 44-årige fødevareproducent fra Græshavevej lidt udenfor Søllested ved Nakskov er aktiv i stort set alle de landbrugsfora, han kan komme i nærheden af. Til gengæld har han alle dage set en fordel i at være uafhængig af et politisk parti.

Vigtigt at følge med

Bare for at nævne nogle af de mange foreninger, som Helge Danneskiold-Samsøe er tilknyttet, er han formand for Ryde Å Vandløbslav, viceformand i Landøkonomisk Selskab plus bestyrelsesmedlem i både Foreningen Danske Sukkerroedyrkere og Skodsebølle Vindmøllelaug I/S.

Dertil kan tilføjes medlemskaber af Dansk Skovforening, GLS-A, VKST (det tidligere DLS), Patriotisk Selskab, Sektionen for større jordbrug, Dybfrostærter amba, Fjortenmandsforeningen for Nakskov og omegn, Danish Agro, DLG, Bæredygtigt Landbrug samt Landbrug & Fødevarer plus underafdelingerne Frøsektionen i L&F og Business L&F.

Og så er han vel i virkeligheden mest kendt som mangeårig formand for foreningen Danske Vandløb, der blev stiftet i 2012 for at repræsentere landmænds og parcelhusejeres afvandingsinteresser, og som blev opløst ved årsskiftet.

- Jeg kan jo godt lide at følge med i, hvad der sker i erhvervet, som Helge Danneskiold-Samsøe formulerer det om sit imponerende organisations-cv.

- På den ene eller anden måde forsvarer alle disse foreninger min planteavlsejendoms overlevelse. Og i planteavlen er vi nødt til at stå sammen for at sikre, at vores virksomheder også er her i morgen. Tager ingen dén kamp, bliver vi ganske enkelt kørt over af blandt andet restriktioner og forbud, tilføjer han.

Øllingsøe Gods har en historie, der kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. De første ejerforhold er uklare, men den mest kendte indehaver var utvivlsomt Kong Christian V, som besad ejendommen fra 1686 til 1689.

Lige siden 1790 har godset været i Helge Danneskiold-Samsøes families hænder. Han er ottende generation på matriklen, hvor han er bosat med sin dansk-franske kæreste Karin Pagter Duparc.

Så meget fylder hektarstøtten

Markplanen for 2026 lyder på 208,64 hektar brødhvede, 176,06 hektar maltbyg, 143,69 hektar sukkerroer samt 54,41 hektar ærter til konsum. Og så er yderligere cirka 121 hektar forpagtet ud til en anden landmand på Nordlolland og knap 66 hektar til European Energys solceller. Desuden forpagtes 26,8 hektar brak i Vestjylland for at opfylde det danske solokrav om fire procents brak. Helge Danneskiold-Samsøe ejer i øvrigt ligeledes 165 hektar skov.

Hektarstøtten fra EU fylder omkring 15 procent af den årlige omsætning på Øllingsøe Gods, hvilket i 2024 udgjorde hele forskellen på, om virksomheden gav overskud eller underskud. Selv om Helge Danneskiold-Samsøe er fuldt ud bevidst om, at andre landmænd er meget mere afhængige af tilskuddet fra Bruxelles, er han overbevist om, at erhvervet som helhed ville være bedre stillet uden det nuværende støttesystem:

For det første påpeger han, hvordan blot cirka 49 procent af hektarstøtten rent faktisk ender på primærlandmandens bankkonto, og hvorledes såvel finansverdenen som skattefar tager for sig af retterne med stigende jord- og ejendomspriser, ligesom det altfavnende bureaukrati ligeledes æder af tilskudsmidlerne.

- Maskinhandlerne ved også godt, hvornår vi får udbetalt de årlige EU-penge, siger Helge Danneskiold-Samsøe med et glimt i øjet.

- Desuden er de 49 procent af EU-støtten, der trods alt ender hos os, jo ikke en reel indtægt. Tilskuddet blev i sin tid indført blandt andet for at holde fødevarepriserne i ro, og sådan fungerer det stadigvæk. Der sker en udprisning i forhold til forbrugerne, som dermed får billigere mad på bekostning af vores afregning. Det er for så vidt fair nok, men så skal man jo ikke kalde det en indtægt for os, forklarer godsejeren.

Det, der irriterer ham mest ved støttesystemet, er myndighedernes evne til at bruge pengene som pressionsmiddel:

- Jeg har aldrig selv haft problemet, men jeg har hørt om andre landmænd, som får enormt store bøder, hvis eksempelvis datoen på pesticiddunkenes etiket er udløbet med få dage. Her taler vi om et træk på tre procent i støtte, ligesom den pågældende landmand må vente adskillige måneder på resten af støtten. Det kræver noget af en kassekredit. Hvis vi ikke havde landbrugsstøtten, kunne myndighederne aldrig anvende denne trussel overfor erhvervet, lyder det.

Helge Danneskiold-Samsøe erkender blankt, at han ikke selv har holdt sig tilbage, når det gælder både hektar- og anden form for støtte relateret til CAP-midlerne: Da godsejeren købte en 1,75 millioner kroner dyr maskine til spotsprøjtning, betalte EU således de 281.920 kroner i tilskud under miljøteknologi-ordningen med det indsatsområde, der handler om at reducere pesticidforbruget i planteavl. Derudover betyder bioordningen vedrørende varieret planteproduktion, at han får cirka 760 kroner ekstra per hektar til det areal, der dyrkes med sukkerroer og ærter til konsum – disse betegnes nemlig som plantebaserede fødevarer.

I den bedste af alle verdener burde det ifølge Helge Danneskiold-Samsøe være globalt, at man afskaffede støtteordningerne:

- Jeg har læst, at 80 procent af de schweiziske landmænds indkomst er offentlig støtte. I Norge og Japan er der også lukrative ordninger. Der er ikke ligefrem lige konkurrence på tværs af landegrænserne. Men det gælder jo også internt i EU, hvor det nye kommende danske kvælstofregime gør det nærmest umuligt at producere brødhvede, og hvor der ikke engang lægges op til udbytte-korrektion – mens for eksempel svenskerne har et helt andet fokus, siger han.

Skal ofte forsvare at være veganer

Mindst én ting adskiller Helge Danneskiold-Samsøe fra flertallet i landbrugserhvervet:

Han er veganer.

- Det er klima- og miljøproblematikken, der har fået mig til at droppe kødet, siger han.

- Jeg gør, hvad jeg kan, for at hveden bruges til industri eller brød, byggen til malt og så videre, altså at afgrøderne ikke anvendes som foder til dyr. Det har min interesse – også fordi jeg kan se, hvordan det ændrede klima påvirker blandt andet vandløbene med mere ekstrem nedbør og tørke. Men det er lidt anstrengende altid at skulle være i forsvarsposition, fordi jeg nu engang synes, som jeg gør. Folk forbinder det med en masse negativt at være veganer, selv om det ikke er det for mig. Og jeg bryder mig egentlig ikke om at blive sat i bås, blot fordi jeg har truffet et valg på det her område, tilføjer godsejeren.

Om også den næste generation på det lollandske gods er i familie med Helge Danneskiold-Samsøe, er endnu uvist. Men det er da planen, selv om den nuværende ejer ikke selv har fået børn:

- Jeg tænker, at et barn til en af mine kusiner eller fætre måske på et tidspunkt kan blive ansat her i en treårig periode, så vedkommende opnår de samme arverettigheder, som et af mine egne børn ville have fået. Men det ældste af de kusine- og fætterbørn, jeg taler om, er seks år gammel, så der er lidt tid endnu. Jeg forestiller mig, at det bliver et sted mellem år 2042 og 2048, siger han med et stort smil.