Bagsiden af medaljen: Den øgede madlevering under Covid-19 har også øget mængden af affald

Mens en del af verdens samfund har været lukket ned – Danmark inkluderet – har udbringningsbude med mad fra restauranter været rost og hyldet som helte for at være med til at holde samfundet kørende. Men ulempen ved denne bekvemmelighed og luksus har været en massiv bunke affald.

Tag verdens største marked for levering af måltider online, Kina. Her havde on-demand-giganten Meituan opfyldt 40 millioner måltidsordrer på en enkelt dag i august. 

Levering af måltider er vokset til en industri på over 315 milliarder kroner i Kina, ifølge forskere ved New Zealands University of Otago. 

Da Meituan åbnede dørene til det kinesiske marked i 2013, anslog det kinesiske konsulentfirma iiMedia Research, at markedet kun var 50,2 milliarder yuan (46,73 milliarder kroner) værd. I mellemtiden, siger forskerne, voksede landets mængde emballageaffald fra 0,2 millioner tons i 2015 til 1,5 millioner tons i 2017.

I USA udgør mad og dets emballage 45 procent af materialet på lossepladser ifølge Environmental Protection Agency, mens befolkningen i Indien smed 235 millioner fødevarecontainere ud i 2018 ifølge lokale medierapporter. 

I EU vurderer forskere fra University of Manchester, at mere end 2 milliarder fødevareprodukter kasseres hvert år. 

Meget af dette affald er lavet af plastik, som sjældent genbruges, uanset hvilken affaldsspand, det kastes i. Men fast affald er ikke den eneste miljømæssige konsekvens af madlevering.  I Kina sled leveringscykler tæt på 20.000 batterier i 2016, hvoraf mere end 17.000 af dem er fremstillet med ætsende bly-syre, ifølge en undersøgelse fra Tjekkiets Brno University of Technology og Malaysias Universiti Teknologi. 

Samme år siger de newzealandske forskere, at leveringskøretøjer og måltidscontainere i Kina var ansvarlige for at frigive 73,9 gigaton (et gigaton svarer til en milliard ton, red.) CO2-tilsvarende ud i atmosfæren.