En forretningsmæssig osteklokke: Brexit lukker markedet for engelske ostehjul

Det engelske firma, The Cheshire Cheese Company, der længe har solgt sine voksbelagte miniostetønder direkte til europæiske forbrugere, siger, at virksomheden ikke længere kan gøre det på grund af Brexit. Nu overvejer nye investeringer i Frankrig.

Sidste år solgte det velkendte ostefirma fra England, Cheshire Cheese, for 180.000 pund (1,3 millioner kroner) såkaldte ”cheese truckles” - det traditionelle navn på ost formet som en tønde - til EU-kunder.

Det er ikke længere muligt ifølge den administrerende direktør i virksomheden, Simon Spurrell. Ifølge ham, har Brexit været en stopklods for proceduren.

- Det er helt væk. I øjeblikket har vi bare været nødt til at slukke for lyset, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

London og Bruxelles blev enige om en handelsaftale i de sidste minutter tilbage i december sidste år, som afværgede grænsetold, men mange virksomheder, især mindre, advarede om, de nye aftaler blot skaber handelsforhindringer, der dræber forretningen for de små virksomheder.

Simon Spurrell kan ikke længere sælge oste-gaveæsker til en værdi af knapt 200 kroner til EU gennem sin onlinebutik, fordi hver sending skal ledsages af et sundhedscertifikat underskrevet af en dyrlæge, der koster næsten 1400 kroner pr. sending - uanset størrelse.

Virksomheden har derfor søsat planer om et nyt distributionscenter til en pris på 7,4 millioner kroner i Macclesfield, det nordlige England, og overvejer i stedet at oprette sit eget knudepunkt i Frankrig, hvor det stadig kan sende på engrosbasis.

Brexits tyngde

Premierminister Boris Johnson argumenterede for, at Storbritannien ville være fri til at handle globalt, når det først havde kastet EU-lænkerne af sig. Han har også lovet, at de bureaukratiske gnidninger blot er begyndervanskeligheder.

Men for mange virksomheder, der har opbygget markeder i verdens største handelsblok under Storbritanniens 47-årige medlemskab i EU, rammer de nye forhold salget og lægger pres på jobs og investeringer.

Mange mindre firmaer bærer dermed tyngden af udgangen fra EU.

Læs også