Analyse af klimaafgift: Andelen af »stærkt konkurstruede« landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

En kommende klimaafgift kan have ødelæggende konsekvenser for det danske landbrug, lyder det i en omfattende analyse fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation.

Ifølge organisationen kan en afgift på 750 kroner pr. ton CO2 reducere værdien af landbrugets aktiver med 100-160 milliarder kroner og reducere landmændenes årlige indkomst med omkring 7 milliarder kroner.

Samtidig vil afgiften øge andelen af danske landmænd, som er »stærkt konkurstruede«, fra 6,5 procent til op mod 45,3 procent. 

En CO2-afgift uden kompenserende tiltag vil dræne erhvervet for likviditet og investeringskapacitet, hvilket vil føre til, at store dele af det danske landbrug vil blive udkonkurreret. 

Drænet for likviditet

- Hvis en isoleret CO2e-afgift på den danske landbrugsproduktion vedtages uden afbødende tiltag, vil landbrugserhvervet blive drænet for likviditet og investeringskapacitet. Det vil føre til, at der ikke bliver tilstrækkelig kapacitet til at investere i grønne løsninger, og store dele af dansk landbrug vil blive udkonkurreret, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation.

Beregninger fra Seges Innovation viser, at klimaafgiften vil have den største negative indvirkning på mælkeproducenterne. I gennemsnit vil deres årlige driftsresultat falde med 1,3 millioner kroner pr. bedrift.

På tværs af sektorer vil klimaafgiften reducere de heltidsbedrifternes gennemsnitlige årlige driftsresultat med 628.000 kroner. Dette vil have en stor indvirkning på landbruget, da værdien af landbrugsbedrifterne vil falde, når landbrugets indtjening reduceres. 

Aktiver falder 100-159 milliarder

I 2020 blev landbrugets samlede aktiver bogført til 344 milliarder kroner, men klimaafgiften vil få værdien af aktiverne til at falde med 100-159 milliarder kroner.

Det største fald skyldes, at landbrugsjorden vil blive mindre værd. Dette skyldes både, at klimaafgiften delvist er indregnet i de nuværende jordpriser, og at den ikke er indregnet. Kombinationen af fald i driftsindtægterne og ejendomsværdierne vil resultere i mange landmænd, der går konkurs.

Hvis afgiften ikke er indregnet i de nuværende jordpriser, vil antallet af stærkt konkurstruede landmænd stige fra 6,5 procent til 45,3 procent. Derudover vil yderligere 16,8 procent blive klassificeret som konkurstruede.

- Hvis afgiften ikke er indregnet i de nuværende jordpriser, vil antallet af stærkt konkurstruede landmænd stige fra 6,5 procent til 45,3 procent. Derudover vil yderligere 16,8 procent blive klassificeret som konkurstruede. Dette vil reducere antallet af danske landmænd, der ikke er konkurstruede, fra 68,8 procent til kun 2,6 procent.

Dette vil kort sagt reducere antallet af danske landmænd, der ikke er konkurstruede, fra 68,8 procent til kun 2,6 procent. Derudover kommer den udfordring, at de landbrug, der overlever, også vil blive økonomisk svækkede af klimaafgiften og vil have færre ressourcer til at overtage de bedrifter, der går fallit.

Truet konkurenceevne

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til en kommende CO2e-afgiftsmodel. I kommissoriet indgår blandt andet, at afgiften ikke må skade erhvervets konkurrenceevne.

- Beregningerne viser størrelsen af de økonomiske udfordringer, som en afgiftsmodel skal håndtere, dvs. hvor meget der er på spil samt vigtigheden af, at provenuet bliver ført tilbage til erhvervet, hvis vi skal undgå en svækkelse af landmændenes konkurrencekraft, siger Klaus Kaiser.

Seges Innovation påpeger i rapporten, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne af en eventuel CO2e-afgift, da der ikke tidligere har været foretaget ændringer i dansk landbrugs økonomi og produktions-forhold af denne art og størrelse. Desuden hviler beregningerne på nuværende tidspunkt på nationale norm-tal for udledningen, da det ikke er muligt at opgøre den præcise udledning på den enkelte bedrift.

- Hvis der indføres en CO2e-afgift på nuværende tidspunkt, vil beskatningen af landmændene være præget af vilkårlighed. For at kunne beregne CO2-udledningen er det nødvendigt med retvisende og opdaterede klimaregnskaber, så der kan beregnes et korrekt afgiftsgrundlag. Den mulighed findes endnu ikke, siger Klaus Kaiser.

Positive incitamenter skal også på banen

Det er p.t. heller ikke muligt at måle den præcise effekt af landmændenes forskellige tiltag til at nedbringe bedrifternes CO2-udledning, der allerede foretages eller påtænkes i de kommende år.

- Vi anerkender fuldt ud behovet for at nedbringe CO2e-trykket i landbruget. Beregningerne viser dog, at en CO2e-afgift er et instrument, som kan have så alvorlige konsekvenser for landbrugserhvervet, at der ikke bliver råd til omstillingen, og at produktionen i stedet vil flytte til udlandet. Hvis CO2e-målsætningerne skal nås uden at risikere, at store dele af erhvervet afvikles, bør man også inddrage andre og flere løsninger, herunder positive incitamenter, der kan motivere landmændene til at investere og innovere, siger Lisbeth Henrick-sen, innovationsdirektør i Seges Innovation.

Behov for udvikling af flere klimaløsninger

Danske landmænd er i fuld gang med at tage de klimavirkemidler i brug, der allerede findes på markedet til at reducere drivhusgasser. Seges Innovation er i gang med at undersøge klimapotentialet for virkemidlerne samt finde nye løsninger for at reducere drivhusgasser i den danske landbrugssektor.

- Det står allerede nu klart, at de eksisterende klimavirkemidler ikke er tilstrækkelige til at opnå den ønskede reduktion. Det er derfor nødvendigt, at der nu sættes fuld fart på forskning, udvikling og innovation. Både i forhold til at kunne måle landbrugets CO2-udledning mere præcist og i forhold til at udvikle flere klimaløsnin-ger til landbruget. Ellers kan vi ikke nå målsætningerne, konstaterer Lisbeth Henricksen og tilføjer, at innovationen til gengæld vil kunne åbne for nye eksportmuligheder af ny teknologi fra Danmark.

Rapporten fra Seges innovation pointerer desuden vigtigheden af, at der foretages grundige konsekvens-beregninger af samspillet mellem en eventuel CO2e-afgift og de mange reformer og tiltag over for landbruget, som er vedtaget i de seneste år, herunder den nye EU-landbrugsreform CAP 2027 og den danske landbrugsaftale fra oktober 2021.