Danish Crown vinder guld i international konkurrence for bøffer

Det er andet år i træk, at World Steak Challenge-konkurrencen kaster ni guldmedaljer af sig til Danish Crown Beef, der i år stillede op med koncepterne Norland og Danish Veal.

Der er nu drysset mere stjernestøv ud over bøfferne fra Danish Crown Beef.

Til World Steak Challenge, hvor prisoverrækkelsen sker i november i London, har Danish Crown Beef vundet ni guldmedaljer med konceptet Norland, som stillede op i kategorierne ribeye, sirloin og mørbrad. Også Danish Veal fik flotte udmærkelser med flere sølvmedaljer i de tre kategorier.

Og spørger man adm. direktør i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, er han meget stolt over priserne til World Steak Challenge 2023:

- Det betyder noget helt særligt for os at få denne flotte anerkendelse fra en stærk, faglig jury, fastslår han og tilføjer:

- Vi er stolte af, at vi igen kan tage guld for vores stærke koncepter og brands. Det fortæller os, at vi er på helt rette vej, når vi kontinuerligt arbejder med innovation, produktudvikling og markedsføring af kvalitetsoksekød.

Det betyder noget helt særligt for os at få denne flotte anerkendelse fra en stærk, faglig jury

Finn Klostermann, adm. direktør i Danish Crown Beef

Vil udbrede dansk kalvekød

Det er første gang, at Danish Crown Beef stiller op i konkurrencen med Danish Veal, som for nylig har gennemgået en relancering af Dansk Kalv på eksportmarkederne.

Det er også baggrunden for, at Danish Crown Beef havde konceptet med i konkurrencen, da det er det et stort ønske at vise dansk kalvekød frem og en unik mulighed for at få brandet, at dansk kalvekød er et kvalitetsprodukt.

Det er de to Danish Crown-koncepter Dansk Kalv med to velfærdshjerter og Premium Kvier, der har skabt grundlaget for succesen med Norland.

Norland var også med i konkurrencen i 2022, hvor konceptet ligeledes vandt ni guldmedaljer. Danish Crown Beef lancerede Norland i efteråret 2022, og har altså begge år høstet mange medaljer for den særlige kvalitet.

Fundamentet i Norland er baseret på kvier i alderen 18-42 måneder, hvor Danish Crowns erfarne slagtere og fagfolk udvælger de bedste udskæringer med den påkrævede form og marmorering. Herefter modnes kødet før videre distribution for at sikre den optimale kvalitet.

Om World Steak Challenge

Konkurrencen er blevet afholdt årligt siden 2015 med det formål at udpege de bedste producenter og produkter, som inddeles i kategorierne guld, sølv og bronze. Siden starten for syv år siden har dommerpanelet, som består af slagtere, madanmeldere og journalister samt industrifagfolk, bedømt langt over 1.000 bøffer.

Ifølge organisationen bag er målet at »levere et anerkendt kvalitetsstempel for at understøtte steakproduktion i verdensklasse på en global platform«.

World Steak Challenge modtog hundredvis af tilmeldinger fra hele verden i 2023.

- Vi giver bøfproducenter fra hele verden en unik mulighed for at benchmarke produktkvalitet, racelegitimationsoplysninger og forarbejdningsstandarder på den internationale scene.

Læs også