Molslaboratoriet har været i offentlighedens søgelys igennem en årrække. Anklager om sultne dyr og en særlig spektakulær sag om et voldsomt parringsforsøg på en ko bar brænde til bålet. Siden har der været en lang række anmeldelser af chikane og ulovlige fodringer af dyr. Nu skal justitsministeren i samråd i sagen og svare på, hvad man retsligt kan stille op, og hvordan politiet skal agere i den slags sager.
I dag, torsdag, skal justitsminister Peter Hummelgaard i samråd af Retsudvalget, efter ønske af Zenia Stampe. Samrådet skyldes, at der i de seneste år har været en lang række anmeldte chikanerier af Molslaboratoriets medarbejdere.