Mere bæredygtig produktion bliver et plus for dansk eksport, mener direktør i Frej.
Dansk landbrug kan godt tåle den grønne omstilling uden at tabe produktion i længden, mener Tænketanken Frej.
- Landbruget har selv sat et mål om at være CO2-neutralt i 2050. Vi tror på, at med en fælles indsats fra landmænd, politikere og samfund, så kan vi i fællesskab også nå at reducere med 70 procent i 2030. Med Paris-aftalen har verden sat en ny præmis for måden, vi skal producere på og for, hvad vi skal producere. Det kommer til at ændre vores produktion. Men gør vi det klogt og i fællesskab, så tror vi på, at vi kan finde en vej derhen, hvor vi ikke flytter produktionen udenlands, siger direktør i tænketanken, Iben Krog Rasmussen.
Frej er på linje med regeringen i, at der skal ske en udvikling, og ikke en afvikling af landbruget i forbindelse med klima- og miljøindsatsen.
- Vi er helt enige i, hvad regeringen lægger op til. Det handler om, at dansk produktion af fødevarer skal blive endnu mere bæredygtigt og endnu stærkere, og ikke mindre. Det er godt for landmændene og for Danmark, og det er godt for Verden.
Højere barre for kødproduktionen
Der er ingen konflikt mellem kød- og planteproduktion i, at der i landbrugsreformen lægges op til at fremme en øget plantebaseret fødevareproduktion for at skåne miljø og klima, mener Frej.
- Jeg er sikker på, at vi om 30 år ikke har lige så mange grise som i dag. Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen. Vi ser en større global efterspørgsel på kød, men det betyder ikke, at vi bare skal fortsætte med at producere, som vi plejer.
- Danmark skal blive ved med at være et eksportland, også når det gælder animalske produkter. Men vi skal selvfølgelig hæve barren for, hvordan de animalske produkter er produceret. Vi har i forvejen sat en konkurrencestandard, hvad angår fødevaresikkerhed. Det skal vi også have for bæredygtighed og for dyrevelfærd. Det skal være en standard og en præmis. Og så skal vi have en højere pris for kødet. At vi fokuserer på kvalitet, vil skabe større respekt for de dygtige, danske landmænd, siger Frej-direktøren.
Imens efterlyser tænketanken et politisk sats på at gøre Danmark til en planteproducerende nation i kraft af økonomisk støtte til forskning og innovation.
Ok med større kompensation for miljøtiltag
Frej er med på, at landbrugets udledning af næringsstoffer skal nedbringes »mærkbart«, sådan som miljøminister Lea Wermelin har sagt.
- Vi skal overholde den EU-lovgivning, der nu engang er vedtaget. Og det betyder, at vi skal reducere vores udledninger mærkbart. Vandplanerne har været en udfordring for dansk landbrug fra start, og det vil de blive ved med at være. Vores oplevelse er, at det ved landmændene også godt. Det svære er så at gøre det.
Den kommende landbrugsreform vil formentlig i højere grad end i dag tage penge fra den direkte landbrugsstøtte (før kaldet grundbetaling/hektarstøtte, fremover bruttoindkomststøtte) for at øremærke støtten til at belønne grøn omlægning på bedrifterne.
Iben Krog Rasmussen siger, at Tænketanken Frej er tilhænger af, at man arbejder mod en reform af EU’s landbrugsstøtte, så der alene bliver tale om koblet støtte med grønne krav.
- Det skal naturligvis være ens for alle landmænd i EU. EU-støtte skal gives, hvis man varetager en samfundsopgave for eksempel ved at kompensere landmænd for de bæredygtighedstiltag, de laver.
- Ligeledes vil det være en fordel for Danmark, hvis der kommer en fair og lige lovgivning på landbrugsområdet i forhold til andre EU-lande, så de andre EU-landmænd får lige så stærke miljøkrav som de danske landmænd. Det ville være en kæmpe gave for Danmark, og Danmark ville stadig være foran inden for miljø. CAP-reformen giver mulighed for at skabe lige miljø- bæredygtigheds- og konkurrencevilkår i alle EU-lande, siger hun.
Udtagning af agerjord med måde
Imens er Tænketanken Frej tilhænger af at tage lavbundsjorde ud af produktion til gavn for biodiversiteten. Men det skal ske med med måde, mener de. EU har en målsætning om, at natur skal udgøre 30 procent af medlemslandenes areal i gennemsnit.
- Danmark er det mest opdyrkede land i EU, fordi jorden er god. Og i Danmark har vi ikke bjerge. Vi har et land, det er oplagt at dyrke og producere fødevarer på. Vi mener dog også, at naturen har en værdi, som man skal imødekomme. Men det giver ikke mening at tage den allerbedste landbrugsjord ud til det. Vi skal ikke tage de bedste jorder ud til at lave ren natur – det skal være den jord, som det alligevel ikke giver mening at dyrke.
I forhold til CAP’ens generelle landdistriktsstøtte til De Lokale Aktionsgrupper (LAG) og hermed også til folk uden for landbrugserhvervet, siger Iben Krog Rasmussen:
- Vi har en samfundsmodel, hvor landdistrikterne gang på gang taber i samfundsudviklingen. Vi mener, at der bør være en balance mellem land og by. Og LAG-midlerne er et vigtigt initiativ til at fremme den balance og en fair samfundsudvikling. Men midlerne skal bruges rigtigt til at skabe stærke lokalsamfund, siger direktøren dog.