Fremtidens landbrug: Der er bred enighed om målet, men ikke midlet

Danmark er et landbrugsland. Det har vi altid været og det mener mange, at vi altid vil være. Men kan vi blive ved med at køre tingene som vi har gjort, fordi vi længe har været et af verdens bedste til det?

Den diskussion var omdrejningspunktet på dagens online debatmøde som Tænketanken Frej var moderator for.

Fælles for alle på debatmødet var en klar konsensus om et mere bæredygtigt landbrug og at der skal gøres noget for at nå de omtalte 2030 mål om CO2-reduktion. Den største forskel ligger imidlertid på, hvor de debatterende mener løsningen skal findes.

Færre dyr, flere planter

SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, mener, at problematikken er klar. I Danmark er der for stor skævvridning mellem produktionen af afgrøder til konsum og afgrøder til foder. Han pointerer blandt andet, at det kræver syv kg korn til at producere en enkelt kilo oksekød – samtidig med at man bruger 80 procent af landbruget til netop foderproduktion.

Han mener derfor, at man bør sadle om og satse langt mere på planteproduktion, da det både vil reducere kvælstofsudledning og at man nemmere ville kunne brødføde befolkningen.

- En effektiv reduktion af klimabelastning kan kun ske, hvis vores fødevarer bliver meget mere plantebaserede. Husdyrproduktion er ineffektiv og er mere klimabelastende end planteproduktion, siger Carl Valentin og fortsætter:

- Jeg ved godt det Ikke er realistisk, at alle bliver vegetarer eller veganere, men mindre kan også gøre det. Følger man de nye kostråd, er man et godt stykke af vejen. Men det giver kun mening i en verden, hvor vi spiser mindre kød.

Carl Valentin tror på, at en radikal omlægning til mere plantebaseret landbrug og fødevareproduktion, kan blive Danmarks nye ”vindmølleeventyr”. 

I opbakning står Jesper Svensgaard. Han mener også, at der skal tænkes anderledes og at der skal tænkes hurtigt. Ifølge klimaanalytikeren bør mere plantebaseret fokus frem mod 2030 være målet, samtidig med, at man gør planteproduktionen mere frugtbar. 

- Kigger man på nogle af de ting, der kan have størst indvirkning på klimabelastningen, så er to af de største parametre, der er nemmest at ændre på: nedbringe madspild og ændring af madvaner, siger Jesper Svensgaard.

Han pointerer yderligere, at i lyset af afviklingen af minkbranchen, har vi set, at husdyrproduktionen er ekstrem sårbar og at vi bør tænke fremadrettet.

- Vi skal ikke skabe nye markeder for det animalske, men det plantebaserede, og så skal der følges op på det. Det skal man dog ikke se som en afvikling, men en udvikling! 

Fælles inddragelse er nøglen

På den anden side af problemstillingen står formanden i LandboUngdom, Niels Skovgaard. Han tror personligt ikke på revolution i landbruget. Han mener, at kommunikation og samarbejde på tværs er vejen frem. Formanden har tillid til, at vi kan komme i mål med det hele – ikke i morgen, men med små skridt i den rigtige retning.

- Vi har set hvad der sker, når alle lægger sig i skyttegrave - det giver ikke resultater. Det nytter ikke at tale forbi hinanden. Det er nemlig vigtigt at man inddrager dem, der skal eksekvere ændringerne (landmændene, red.) samtidig med at man inddrager politikerne. Det skal give mening, det man laver. Sammen skal man finde en klog og velovervejet løsning. Dét er bæredygtighed, siger Niels Skovsgaard.

Han pointerer samtidig, at man i stedet for at tænke planteproduktion som det endegyldige svar, burde kigge på, hvad man kan gøre helt ned på biologisk plan, for at reducere eksempelvis metan fra køerne, mere end man blot vælger at reducere i mængden af køer.

Netop dialogen og inddragelsen kan Christina Ahlefeldt-Laurvig, Formand for sektionen Større landbrug i L&F, også nikke genkendende til. Hun påpeger, at god dialog og landbruget som fælles projekt er vejen frem. Alle skal udvikle sig sammen.

- Lyt til hinandens faglighed. Vi skal have mindre religiøse udmeldinger om enkelte, fastsatte veje – vores produktion skal være mangfoldigt, siger hun og fortsætter: 

- Vi bør droppe formynderiske tilgange til, hvad der er rigtigt og forkert og i stedet afsætte en forskningsindsats. Gør vi det, når vi frem til 2030 med en højteknologisk fødevareproduktion, der i tråd med godt klima og bæredygtighed.

Efter halvanden times debat takkede debattørerne af. Selvom der ikke var bred enighed om den præcise løsning, gik alle derfra fortsat med løftet om at imødekomme landets klimamål for 2030.