- Ja, vi tror på, vi vinder den her sag, fastslog chefjurist, Nikolaj Schulz på foreningens sommermøde onsdag aften. Her var Thy-landmand Peter Eliassens sag om efterafgrøder på dagsordenen.
Den såkaldte »efterafgrødesag«, som Bæredygtigt Landbrug (BL) og Thy-landmand Peter Eliassen står sammen om, ankes nu til Højesteret.
Det oplyste landmandsorganisationens chefjurist Nikolaj Schulz på foreningens sommermøde i Sydjylland onsdag aften.
- Vi anker den sag, fordi den er fuldstændig absurd både fagligt og juridisk. Og ja, vi tror på, vi vinder den her sag, fastslog Nikolaj Schulz.