Vandplanerne bliver ikke erklæret ugyldige. Vestre Landsret afsagde torsdag dom i Bæredygtigt Landbrugs stort anlagte Vandplans og gødningssag. Miljøministeriet, der var modpart, blev ifølge foreningen som ventet frikendt på bevisets stilling. Bæredygtigt Landbrug skriver dog, at de glæder sig over den faglighed, der er medtaget i dommen.
Bæredygtigt Landbrugs store Vandplans- og gødningssag tog sin begyndelse i 2016.
De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om gyldighed. Dels i forhold til indsatsbekendtgørelsen og dels om beregningsgrundlaget for kvælstof og de målrettede efterafgrøder.
Bæredygtigt Landbrug anker tabt efterafgrødesag til Højesteret
Sagen handlede om en afklaring på, om den regulering som danske landmænd skal opfylde, er faglig og juridisk korrekt.
Miljøministeriet blev frifundet, men der er væsentlige lyspunkter i dommens præmisser set fra landmandens synsvinkel, lyder meldingen fra chefjurist Nikolaj Schulz.
Lyspunkterne er, at måling og overvågning af kemiske stoffer i vandmiljøet er juridisk bindende og skal opfyldes, at kvælstof ikke alene kommer fra landbrug, men også fra rensningsanlæg, og at år 1900 skal ses som referenceår, samt at ålegræs ikke afvises, fortæller han.
- Det er afgørende og vigtige hegnspæle juridisk og fagligt, at domstolen anerkender, at disse videnskabelige forhold har betydning for, hvorvidt vandplanerne er korrekt implementeret i Danmark, siger chefjurist Nikolaj Schulz.
Havde Bæredygtigt Landbrug fået medhold mener Nikolaj Schulz, at det ville få indlysende meget vidtgående konsekvenser.
Teoretisk tvivl
- Blandt andet ville kommunerne ikke længere kunne gennemføre en eneste indsats i vandløbene og miljøministeriet havde stået på bar bund i forhold til kvælstofregulering. En sådan vidtrækkende dom ses så godt som aldrig hos de danske domstole. Den teoretiske tvivl kommer altså ministeriet til gode.
Men dommens præmisser og de vidneudsagn der kom frem i retten, er samtidig en meget kraftig advarsel til miljøministeriet: Der skal tages kemiske målinger, år 1900 kan ikke bare afvises og udledningen fra rensningsanlæggene kan ikke længere ligge i den blinde vinkel, mener chefjuristen.
- Det er min klare juridiske vurdering, at miljøministeriet klarer frisag i denne storsag. Ikke fordi der er foretaget en korrekt implementering, men fordi selv den mindste teoretiske tvivl, trods alt kommer sagsøgte til gode. Det er ikke sikkert, at hvis der blev ført en konkret sag for et konkret vandløb, en konkret mark eller et konkret vandområde, at miljøministeriet ville stå i samme heldige position, siger chefjuristen.
- Den grundlæggende faglige videnskabelige og juridiske argumentation om år 1900, om sæsonvariation, om vandskifte og om manglende kemiske målinger står fast. Dermed har Landsretten vedkendt sig vores faglige problemstillinger og det er glædeligt, siger faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen.
Biintervenienterne i sagen var Dansk Svineproducenter, Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter og Landbrug og Fødevarer.
Nu skal alle præmisser nærlæses og den videre vej besluttes, lyder det fra BL.